Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede over en tilstandsrapport, da tagbelægningen var i en dårligere stand end beskrevet. Klageren krævede erstatning for udbedringsomkostninger, efter at ejerskifteforsikringen havde afvist dækning. Den bygningssagkyndige afviste erstatningsansvar.
En skønsmand blev udpeget til at vurdere taget. Skønsmandens undersøgelse viste:
Skønsmanden vurderede, at tagbelægningen på besigtigelsestidspunktet i 2021 havde en restlevetid på cirka 10 år, og at der ikke var et umiddelbart behov for udskiftning. Eventuel fugtindtrængen i vinkeltilbygningens tagrum blev anset for at stamme fra mindre utætheder, som er en del af almindelig vedligeholdelse. Det blev også bemærket, at det er normal vedligeholdelse at tjekke for fygesne i tagrummet efter snestorme.
Den bygningssagkyndige havde i tilstandsrapporten markeret med gult, at der var revnede og forvitrede plader flere steder på taget. Rapporten anførte desuden, at dette på længere sigt udgjorde en risiko for fugtindtrængning og følgeskader. Skønsmanden bekræftede, at den angivne restlevetid i rapporten var et korrekt tabelopslag og ikke en konkret vurdering af tagets holdbarhed.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke var erstatningsansvarlig.
Nævnet lagde vægt på skønsmandens vurdering, som konkluderede, at den bygningssagkyndige havde beskrevet tagets tilstand tilstrækkeligt og korrekt i tilstandsrapporten. Da forholdene var registreret fyldestgørende, var der ikke grundlag for at pålægge den bygningssagkyndige et erstatningsansvar.
Klager fik derfor ikke medhold og blev pålagt at betale omkostningerne til syn og skøn på 3.500 kr. Klagegebyret på 275 kr. blev ikke refunderet.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Domus Forsikring A/S (tidligere FRIDA) vedrørende dækningsomfanget af en ejerskifteforsikring. Klageren overtog ejendommen i august 2020 og anmeldte i oktober 2021 skader i form af nedbøjninger på to tagkonstruktioner (beboelsesbygning og udhusbygning) samt en forskudt ydermur på udhusbygningen.
Sygehus får kritik for at udelukke, at et brud i halsryggen kunne være friskt og for ikke at anføre bruddet under ”Røntgen-diagnose” sammen med de øvrige fund.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Skaderne blev konstateret som revnedannelser i ydermur og indvendig bagvæg samt nedbøjning og skævhed på tagets rygning. Klageren anmeldte skaden til FRIDA, som anerkendte skaden som dækningsberettiget. Uenigheden opstod omkring udbedringens omfang og metode.
Domus Forsikring tilbød en udbedringsløsning til 192.125 DKK (inkl. moms), som ville medføre en permanent sænkning af loftshøjden i udhusbygningen med ca. 0.5 meter. Klageren afviste dette tilbud og indhentede et byggeteknisk notat fra en konstruktionsingeniør, der støttede klagerens krav om en mere omfattende udbedring, der genoprettede skaderne med "samme byggemåde på samme sted" og bevarede loftshøjden. Klageren fremlagde et tilbud på 382.500 DKK (inkl. moms) for denne løsning.
Klageren havde tidligere opnået medhold i en klage til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige vedrørende fejl i tilstandsrapporten, hvilket resulterede i dækning af klagerens selvrisiko på 5.000 DKK. Dette understregede klagerens opfattelse af, at skaden var væsentlig og burde have været registreret korrekt fra starten.
Klageren påstod, at Domus's tilbud var utilstrækkeligt og ikke i overensstemmelse med Bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer punkt 8, som foreskriver, at erstatning skal beregnes som nyværdierstatning og genoprette det beskadigede som nyt med "samme byggemåde på samme sted". Klageren fremhævede, at Domus's forsikringsbetingelser brugte ordet "byggemetode" i stedet for "byggemåde", hvilket klageren mente var en bevidst fortolkning, der stillede forbrugeren ringere.
Klageren argumenterede desuden for, at udhusbygningen ikke udelukkende blev brugt som garage, men som et dagligt opholdsrum for familien (legerum, opbevaring, fitness), hvilket burde medføre en højere sikkerhedsklasse i ingeniørberegningerne og dermed en mere omfattende udbedring. Klageren krævede også dækning af udgifter til ekstern byggeteknisk bistand og rådgiverbistand.
Domus Forsikring fastholdt deres afgørelse og argumenterede for, at den tilbudte løsning var tilstrækkelig, da udhusbygningen er en sekundær bygning, der ikke er godkendt til beboelse. Selskabet mente, at en sænkning af loftshøjden på ca. 0.5 meter ikke væsentligt forringede bygningens brugbarhed som garage/opbevaringsrum. Domus henviste til Forsikringsaftaleloven § 39, som angiver, at selskabet ikke er forpligtet til at udrede større erstatning end nødvendigt for at dække den lidte skade. Selskabet bestred, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig.
Domus anførte også, at mindre skævheder i murværket var af kosmetisk karakter og ikke udgjorde en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, da de ikke påvirkede bygningens brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder.
Klageren tegnede en ejerskifteforsikring i Concordia Forsikring as i forbindelse med køb af en ejendom. Efter overtagels...
Læs mereSagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Tryg Forsikring...
Læs mere