Afslag på genoptagelse af sag om bortfald af tilskud grundet for sen indsendelse af udbetalingsskema

Sagen omhandler en tilsagnshavers anmodning om at få genoptaget en sag, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet den 19. maj 2017 stadfæstede Landbrugsstyrelsens afslag på slutudbetaling af tilskud til et projekt. Tilsagnet blev oprindeligt givet den 17. december 2012 med en projektfrist, der efter to forlængelser blev fastsat til 1. maj 2015.

Frister og krav til udbetaling

Ifølge tilsagnet skulle anmodning om udbetaling indsendes senest tre måneder efter projektets afslutning, dvs. senest den 1. august 2015. Det var specificeret i tilsagnet, at anmodningen skulle ske på et særligt skema, jf. Bekendtgørelse om tilskud til friluftsfaciliteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer § 18. Tilsagnshaver indsendte fakturakopier den 20. juli 2015, men den korrekte udbetalingsanmodning på det påkrævede skema blev først modtaget af Landbrugsstyrelsen den 15. september 2015, efter fristens udløb.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Den 13. oktober 2015 meddelte Landbrugsstyrelsen, at tilsagnet om tilskud var bortfaldet. Begrundelsen var, at udbetalingsanmodningen ikke var indsendt rettidigt på det korrekte skema. Styrelsen henviste til, at dette var en betingelse for tilskud, og at manglende overholdelse medførte bortfald af tilsagnet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til friluftsfaciliteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer § 21, stk. 1, nr. 5.

Klagenævnets oprindelige afgørelse og anmodning om genoptagelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 19. maj 2017 Landbrugsstyrelsens afgørelse. Den 10. marts 2018 anmodede tilsagnshaver om genoptagelse med henvisning til, at nævnets afgørelse led af væsentlige mangler. Tilsagnshaver anførte blandt andet, at:

• Afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22, jf. § 24.
• Det ikke fremgik af tilsagnet, at brug af et specifikt skema var en betingelse, der kunne medføre bortfald.
• Kun en overskridelse af selve tidsfristen for anmodningen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til friluftsfaciliteter i tilknytning til fortidsminder og fredede arealer § 19, stk. 2, kunne føre til bortfald ifølge bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage sagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremlagt nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse.

Vurdering af sagsbehandlingsfejl

Nævnet vurderede, at den oprindelige afgørelse fra 19. maj 2017 ikke led af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Klager havde påpeget, at nævnets begrundelse var mangelfuld, da den blot henviste til, at der "kan være andre bestemmelser" i bekendtgørelsen eller tilsagnet, der var relevante. Nævnet anerkendte, at denne formulering var utilstrækkelig, men vurderede, at denne begrundelsesmangel ikke var så væsentlig, at den kunne føre til genoptagelse.

Nævnet lagde vægt på, at den korrekte hjemmel til afgørelsen allerede fremgik af den oprindelige afgørelse. Det blev fastslået, at formkravet om at anvende et specifikt skema, som beskrevet i bekendtgørelsens § 18, 2. pkt., er en integreret del af udbetalingsanmodningen. Derfor ville sagens udfald ikke have været anderledes, selvom begrundelsen havde været mere præcis.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående afslog Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodningen om genoptagelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.