Klage over bortfald af tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud til et Natura 2000-projekt på Ulvshale, Møn. Klager, en lille grundejerforening, havde ansøgt om tilskud til etablering af drikkevandsforsyning og fangfold til afgræsning af en eng med syv kalve.

Landbrugsstyrelsen gav den 14. november 2016 tilsagn om tilskud til et kar og en pumpe samt en fangfold. Ved en besigtigelse den 29. maj 2017 konstaterede styrelsen imidlertid, at der ikke var installeret en pumpe, og at drikkekarret kun var på 400 liter, hvilket afveg fra tilsagnets krav om et kar og en pumpe samt et kar på minimum 500 liter, som specificeret i bekendtgørelsens bilag 1.

Landbrugsstyrelsen traf den 19. juni 2017 afgørelse om bortfald af slutudbetalingen, idet de fandt, at kriterierne for støtteberettigelse ikke var opfyldt. Styrelsen henviste til, at projektet mindst skulle omfatte etablering af hegn eller drikkevandsforsyning, og at tilskud til fangfolden alene ikke var tilstrækkeligt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning § 9, stk. 4, nr. 1 og Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1 samt artikel 76.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen den 27. juni 2017 og anførte, at tilsagnet ikke specifikt havde angivet størrelsen på drikkekarret eller kravet om en pumpe. Klager forklarede, at en pumpe var unødvendig, da vandforsyningen kom direkte fra vandværket med en svømmeventil, og at et 400-liters kar var valgt efter rådgivning for at sikre friskere vand til de syv kalve. Klager erkendte at have overset en checkboks i ansøgningen, der angav et krav om et 500-liters kar, og tilbød at rette op på fejlen ved at udskifte karret. Klager fastholdt, at en pumpe ikke var nødvendig med vandværksvand og foreslog en proportional nedsættelse af tilskuddet.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at tilsagnet tydeligt angav tilskud til "kar og pumpe", og at bilag 1 til Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning krævede et kar på minimum 500 liter. Da disse betingelser ikke var opfyldt, kunne der ikke gives tilskud til vandforsyningen, og dermed var hele projektet ikke tilskudsberettiget, da det ikke længere omfattede den krævede vandforsyning eller hegn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. juni 2017 om bortfald af tilsagn om tilskud til Natura 2000-projektet. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om klagers projekt var støtteberettiget, og hvilke konsekvenser det havde, at projektet ikke var støtteberettiget, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Projektets støtteberettigelse

Nævnet fandt, at klagers projekt ikke var støtteberettiget. Dette skyldtes, at det indkøbte og installerede drikkekar ikke havde et rumfang på minimum 500 liter, og at klager ikke havde indkøbt og installeret en pumpe. Disse krav fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning § 9, stk. 4, nr. 1, jf. Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning § 1, stk. 1, nr. 2, og bekendtgørelsens bilag 1, som definerer kravene til drikkevandsforsyning. Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsens henvisning til en forkert hjemmel i deres afgørelse ikke var konkret væsentlig, da klager var blevet hørt, og det ikke ville have ændret sagens udfald.

Konsekvens af manglende støtteberettigelse

Konsekvensen af projektets manglende støtteberettigelse var, at klager ikke kunne opnå tilskud i overensstemmelse med tilsagnet. Nævnet henviste til Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, og artikel 48, stk. 3, litra b, som fastslår, at betalinger beregnes på grundlag af støtteberettigede beløb, og at administrative kontroller skal omfatte kontrol af afholdte udgifter og udførte betalinger. Da ingen af udgifterne til klagers projekt var støtteberettigede, var det udbetalte beløb kr. 0,00.

Det forhold, at klager ønskede at rette op på drikkekarrets størrelse efterfølgende, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde etableret vandforsyningen i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 1 på tidspunktet for afsyning. En efterfølgende ændring i udbetalingsanmodningen ville kræve en tilbagetrækning i henhold til Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 1, hvilket ikke kan godkendes, når den kompetente myndighed allerede har konstateret manglende overholdelse, jf. artikel 3, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.