Afgørelse om annullering af afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn til modernisering af kvægstald

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn til modernisering af en kvægstald under ordningen Miljøteknologi 2015, forår. Tilsagnshaver ansøgte den 19. maj 2015 om tilskud til renovering af en eksisterende stald med pladser til 120 lakterende køer og 100 småkalve samt udstyr. Landbrugsstyrelsen meddelte tilsagn den 21. oktober 2015 til [virksomhed1] v/[person1] og [person2] med CVR-nummer [CVR1].

Virksomhedens status og udbetalingsanmodning

Det fremgår af Det Centrale VirksomhedsRegister (CVR), at CVR-nummer [CVR1] tilhørende [virksomhed1] v/[person1] og [person2] ophørte den 31. december 2015. [person1] har dog drevet enkeltmandsvirksomhed på adressen [adresse1] siden 1. januar 2007 med samme CVR-nummer. Klager indsendte den 30. december 2016 en anmodning om slutudbetaling, som var stilet til [virksomhed1] v/[person1] og [person2] med CVR-nummer [CVR1]. Alle vedlagte fakturaer var dog udstedt til [person1] med CVR-nummer [CVR1]. En ny, enslydende anmodning blev indsendt den 15. maj 2017, hvor klager bemærkede, at der var fremsendt en anmodning om projektoverdragelse.

Landbrugsstyrelsens afgørelse og begrundelse

Landbrugsstyrelsen traf den 22. maj 2017 afgørelse om afslag på slutudbetaling og bortfald af tilsagn om tilskud i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde under ordningen Miljøteknologi 2015 § 24, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde under ordningen Miljøteknologi 2015 § 24, stk. 4. Styrelsen begrundede afslaget med, at fakturaerne var udstedt til et andet CVR-nummer end det, der var meddelt tilsagn til, og at klager ikke havde søgt om overdragelse af projektet. Desuden var en af fakturaerne (nr. 202996) allerede anvendt til udbetalingsanmodning i en anden sag, hvilket styrelsen anså for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Styrelsen henviste til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, 1. afsnit, og artikel 76.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 4. juli 2017 og anførte, at alle fakturaer var stilet til [person1], som er den juridiske indehaver af [virksomhed1] v. [person1]. Klager gjorde gældende, at en anmodning om projektoverdragelse var fremsendt den 10. oktober 2016, men ikke behandlet af Landbrugsstyrelsen. Klager supplerede senere med oplysninger om, at [person1] og [person2] drev landbrug i fællesskab under CVR-nummer [CVR1] fra 1. januar 2007 til 30. juni 2015, og at [person1] den 1. juli 2015 overtog alle aktiver og aktiviteter og fortsat driver virksomheden som personligt ejet under samme CVR-nummer. Klager fremhævede, at [person1] alene tegnede virksomheden, og at [person2]'s deltagelse alene var et spørgsmål om finansiering.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at fakturaerne ikke var udstedt til tilsagnshaver (interessentskabet), men til [person1]. Styrelsen bemærkede desuden, at der ikke var modtaget en anmodning om projektoverdragelse for det konkrete projekt, kun for en anden sag. Endelig gentog styrelsen, at faktura nr. 202996 ikke kunne godkendes, da den var søgt udbetalt i en anden sag, hvilket blev anset for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1 og annullerer Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. maj 2017. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af afgørelsens gyldighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. maj 2017 er ugyldig. Nævnet har lagt vægt på, at tilsagnshaver i form af interessentskabet [virksomhed1] med CVR-nummer [CVR1] ophørte den 31. december 2015. Anmodningen om udbetaling af tilskud blev indsendt den 30. december 2016, altså efter interessentskabets ophør.

Retssubjektets status

Nævnet vurderer, at Landbrugsstyrelsen ikke kunne træffe afgørelse vedrørende klagers anmodning om udbetaling, idet anmodningen angår et retssubjekt, som var ophørt et år tidligere. Interessentskabet er i sin konstruktion et selvstændigt retssubjekt, der kan være part i kontrakter og andre retsforhold. Det er selskabet, der bærer rettigheder og forpligtelser, og ikke interessenterne personligt. På baggrund heraf annulleres Landbrugsstyrelsens afgørelse.