Stadfæstelse af afgørelse om grundbetaling og grøn støtte 2017

En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse vedrørende grundbetaling og grøn støtte for 2017. Klager var uenig i styrelsens fastsættelse af arealet med skovrejsning til 1,82 ha, idet Miljøstyrelsen tidligere havde opmålt og godkendt arealet til 2,05 ha.

Klager indsendte ansøgning om grundbetaling og grøn støtte via Fællesskema 2017. Landbrugsstyrelsen informerede klager om, at Miljøstyrelsen havde registreret et skovtilsagnsareal på 1,82 ha som følge af en kontrol i 2015, hvilket medførte en overanmeldelse på 0,28 ha.

Klager nedskrev arealet til 2,05 ha i sit høringssvar og vedlagde Miljøstyrelsens kontrolopmåling af 2,05 ha fra maj 2017.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om klagers grundbetaling og grøn støtte 2017. Styrelsen oplyste, at klager havde anmeldt 21,14 ha til grundbetaling og grøn støtte og ville modtage støtte for dette areal. Dog havde klager anført mark 6-1 med skovtilsagn på 2,10 ha, hvilket overskred det registrerede tilsagn på 1,82 ha. Selvom klager nedskrev arealet til 2,05 ha, var det stadig større end tilsagnet, hvorfor styrelsen yderligere nedskrev mark 6-1 til 1,82 ha. Styrelsen oprettede to delmarker, 6-1A og 6-1B, som der ikke kunne søges grundbetaling til, med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b, nr. ii.

Styrelsen anførte, at klager havde anmeldt 21,77 ha til grundbetaling, hvoraf 21,14 ha var med betalingsrettigheder, og det konstaterede areal var 21,14 ha. Der var ingen arealafvigelse eller sanktion, og grundlaget for udbetaling var 21,14 ha.

Klagerens anbringender

Klager fastholdt sin uenighed med Landbrugsstyrelsens fastsættelse af skovrejsningsarealet til 1,82 ha og henviste til Miljøstyrelsens godkendelse af 2,05 ha. Klager vedlagde korrespondance, der bekræftede Miljøstyrelsens opmåling af 2,05 ha.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen bemærkede, at tilsagn om skovrejsning via landdistriktsprogrammet kan give mulighed for grundbetaling til samme areal, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b. Dog kan der ikke gives grundbetaling til et større areal end det, Miljøstyrelsen har godkendt som tilsagnsareal. Styrelsen oplyste, at Miljøstyrelsen i 2015 nedskrev klagers tilsagn til 1,82 ha, og at klager havde tilbagebetalt tilskud for differencen. Miljøstyrelsen bekræftede i juli 2017, at det tilskudsberettigede tilsagnsareal var 1,82 ha. Styrelsen bemærkede desuden, at differencen på 2,08 ha på mark 6-1 ikke havde betydning for udbetalingen af grundbetaling for 2017, da klager havde færre betalingsrettigheder end ansøgt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. november 2017 om grundbetaling og grøn støtte for 2017. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets prøvelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet behandlede specifikt to forhold:

1. Forvaltningslovens krav til begrundelse og hjemmelsangivelse.
2. Størrelsen af det støtteberettigede areal til grundbetaling og grøn støtte.

Forvaltningslovens krav til begrundelse og hjemmelsangivelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang havde begrundet, hvorfor klager fik grundbetaling og grøn støtte til et mindre areal end ansøgt i Fællesskema 2017. Styrelsen havde ikke forklaret årsagen til reduktionen til 21,14 ha. Nævnet vurderede desuden, at en henvisning i et bilag til den udslagsgivende retsregel ikke var tilstrækkelig, og at reglen skulle have været beskrevet i selve afgørelsen. Nævnet præciserede derfor hjemlen i sin afgørelse. En skriftlig afgørelse skal begrundes, hvis støttemodtager ikke får fuldt ud medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Begrundelsen skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Hvis afgørelsen er truffet på baggrund af et skøn, skal hovedhensynene bag skønnet angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

Størrelsen af det støtteberettigede areal

Nævnet henviste til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 1, litra b, hvorefter betalingen justeres ned til den mindste af de anmeldte betalingsrettigheder og det anmeldte areal, hvis der er forskel. Det følger desuden af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 23, stk. 2, 1. pkt., at det fastslåede areal under grundbetalingsordningen anvendes til beregning af den grønne støtte, hvis det anmeldte areal overstiger det fastslåede areal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager var berettiget til grundbetaling og grøn støtte for 21,14 ha i støtteåret 2017, da klager alene havde betalingsrettigheder svarende til dette areal. Nævnet fandt Landbrugsstyrelsens nedskrivning af klagers mark 6-1 irrelevant for grundbetalingen, da klager uanset denne nedskrivning ikke kunne opnå støtte til et større areal, end der var betalingsrettigheder til. Dette er i overensstemmelse med Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 6. november 2017 om grundbetaling og grøn støtte 2017.