Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

En tilsagnshaver klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. juni 2017 vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Klagen omhandlede primært en nedsættelse af tilskuddet for tilsagnsåret 2016, delvist bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud. Sagen vedrørte tilsagn for mark 1, som var givet i 2014, samt et tidligere tilsagn fra 2013 for mark 3, 4 og 5.

Baggrund for klagen

Klager anførte, at Landbrugsstyrelsen havde vildledt om fristen for pleje med afgræsning og/eller slæt. Ifølge klager fremgik det af Landbrugsstyrelsens hjemmeside i sommeren 2016, at fristen for tilsagn fra 2014 eller senere var rykket til den 15. september. Klager havde derfor udskudt plejen af sine arealer i overensstemmelse hermed.

Kontrol og styrelsens reaktion

Ved en fysisk kontrol den 8. september 2016 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at mark 1, 3, 4 og 5 ikke var plejet. Klager oplyste, at plejen var planlagt til dagene op til den 15. september. Klager bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsens hjemmeside den 12. september 2016 blev rettet, så fristen den 15. september kun gjaldt for tilsagn fra 2015, ikke 2014. Klager fik efterfølgende plejet markerne og fremsendte dokumentation. Landbrugsstyrelsen foretog en ny kontrol den 30. september 2016, hvor plejen var udført.

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om nedsættelse af tilskuddet for tilsagnsåret 2016 (85,33 %), delvist bortfald af tilsagnet (0,03 ha) og tilbagebetaling af tilskud for 0,03 ha for tilsagnsåret 2015. Styrelsen anerkendte, at fejlen på hjemmesiden havde vildledt klager vedrørende mark 1 (tilsagn fra 2014) og valgte derfor ikke at sanktionere den manglende pleje på denne mark. Dog blev der fortsat sanktioneret på afgrødegruppeniveau grundet overtrædelser på mark 3, 4 og 5 (tilsagn fra 2013), som styrelsen mente ikke var omfattet af hjemmesidens fejl. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33 b samt Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 3, samt Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Landbrugsstyrelsens beslutning om ikke at sanktionere klagers overtrædelse af plejekravet for mark 1, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2. Dette skete i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, som giver nævnet mulighed for at inddrage forhold som overholdelse af EU-ret og forvaltningsretlige grundsætninger.

Manglende hjemmel og lighedsprincip

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde redegjort for hjemmelsgrundlaget for at undlade sanktion for den manglende pleje på mark 1, eller for den vurdering og praksis, der lå til grund herfor. Nævnet kunne derfor ikke vurdere, om den manglende sanktion overholdt EU-støttereglerne og lighedsprincippet, som den offentlige forvaltning er underlagt.

Forkert anvendelse af tilbagebetalingsbestemmelse

MFKN bemærkede desuden, at Landbrugsstyrelsens henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 3 som hjemmel for tilbagebetaling af tilskud for de 0,03 ha overanmeldte areal var forkert. Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling som følge heraf kan kun ske ved manglende opfyldelse af tilsagnsforpligtelser for arealer, der er en del af tilsagnet, ikke for arealer, der fejlagtigt er anmeldt uden at være omfattet af tilsagnet.

Afgørelse

På baggrund af de manglende redegørelser for hjemmel og den forkerte anvendelse af tilbagebetalingsbestemmelsen, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. juni 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.