Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer - ophævelse og hjemvisning
Dato
7. december 2018
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Landbrugsstøtte
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning i sag om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Lovreferencer
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af tilskud og delvist bortfald af tilsagn til pleje af græs- og naturarealer. Sagen omhandlede tilsagnshavers overholdelse af plejefrister og Landbrugsstyrelsens vejledning på sin hjemmeside.
Klager havde to tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Det første tilsagn, j.nr. 32301-13-12290, dækkede mark 3, 4 og 5 for perioden 1. september 2013 til 31. august 2018. Det andet tilsagn, j.nr. 32301-14-12421, dækkede mark 1 for perioden 1. september 2014 til 31. august 2019. Begge tilsagn var givet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
Fysiske kontroller og klagers indsigelser
Den 8. september 2016 foretog Landbrugsstyrelsen en fysisk kontrol, hvor det blev konstateret, at mark 1, 3, 4 og 5 ikke var plejet med slæt eller afgræsning inden fristen den 31. august. Klager gjorde indsigelse og henviste til Landbrugsstyrelsens hjemmeside, hvor det i sommeren 2016 fremgik, at fristen for slæt på arealer med tilsagn fra 2014 eller senere var den 15. september. Klager oplyste, at denne havde rykket slættet til dagene op til den 15. september 2016 på baggrund af denne information.
Klager bemærkede, at teksten på hjemmesiden den 12. september 2016 var rettet, så den nu angav 2015 i stedet for 2014. Umiddelbart efter den første kontrol fik klager plejet alle fire marker og fremsendte dokumentation. En ny kontrol den 30. september 2016 bekræftede, at plejen var udført.
Landbrugsstyrelsens afgørelse
Landbrugsstyrelsen traf den 23. juni 2017 afgørelse om nedsættelse af tilskuddet for tilsagnsåret 2016 (med 85,33 %), delvist bortfald af tilsagnet (for 3,85 ha) samt tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud for de 3,85 ha for tilsagnsårene 2014 og 2015. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33 b og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 2 og stk. 3, samt artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 640/2014.
Styrelsen fandt, at mark 3, 4 og 5 (i alt 3,84 ha) ikke var plejet inden den 31. august 2016, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2. Desuden bortfaldt tilsagnet for 0,01 ha af mark 5, da klager ikke havde indsendt erklæring om overholdelse af tilsagnsbetingelserne rettidigt, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 13, stk. 1, nr. 4.
Klagers argumenter
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at Landbrugsstyrelsen havde vildledt klager via sin hjemmeside. Klager mente, at ændringen af fristen til 15. september var et naturfremmende tiltag, der stemte overens med grundbetalingsordningen, og at klager handlede i god tro. Klager påberåbte sig koncipistreglen og principperne om begunstigende forvaltningsakter og bindende forhåndstilsagn, idet styrelsen ikke kunne lade den muligvis fejlagtige vejledning komme klager til skade. Klager anførte, at sanktionens hårdhed var urimelig og ikke stod mål med omfanget af det hændte.
Landbrugsstyrelsen anerkendte fejlen på hjemmesiden, men fastholdt, at klagers tilsagn fra 2013 ikke var omfattet af den fejlagtige frist, da det var givet før 2014. Styrelsen havde dog tilgodeset klager for tilsagnet fra 2014 ved ikke at beregne sanktion for mark 1, men mark 1 blev fortsat sanktioneret på afgrødegruppeniveau grundet overtrædelser på mark 3, 4 og 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 19, stk. 1, nr. 2, Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 33 b samt Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 38, stk. 1, nr. 1, stk. 2 og stk. 3, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Nævnets prøvelse og begrundelse for hjemvisning
Nævnet kan begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over, men har mulighed for og pligt til at inddrage andre forhold, herunder overholdelse af EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet kan også begrænse prøvelsen til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke var muligt at træffe afgørelse i nærværende klagesag på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Dette skyldtes, at sagen havde en direkte sammenhæng med en anden sag (j.nr. 18/01831-5) vedrørende klagers tilsagn j.nr. 32301-14-12421, da de to tilsagn var i samme afgrødegruppe. Sanktionen for nedsættelse af årets tilskud beregnes på afgrødegruppeniveau, hvilket betyder, at afgørelsen i den ene sag påvirker den anden.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. juni 2017 om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Dette indebærer, at Landbrugsstyrelsen på ny skal forholde sig til overtrædelse af tilsagnsbestemmelser og eventuel sanktion vedrørende årets tilskud, under hensyntagen til den anden sag.
Lignende afgørelser