Stadfæstelse af påbud om ændring af markedsføring af mælk mærket med "garanteret GMO-fri" og "Non-GMO"

Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Albertslund Kommune vedrørende vildledende markedsføring af mælk. Virksomheden markedsførte mælk med anprisningerne "garanteret GMO-fri" og "Non-GMO" på mælkekartoner og sin hjemmeside.

Fødevarestyrelsen sendte den 14. juni 2017 en skriftlig indskærpelse, da de vurderede, at markedsføringen var vildledende. Ved et efterfølgende kontrolbesøg den 22. august 2017 konstaterede styrelsen, at indskærpelsen ikke var efterlevet. Påbuddet af 13. september 2017 krævede, at virksomheden ændrede markedsføringen og sikrede, at alle relevante oplysninger, herunder at foderet kan indeholde op til 0,9 % GMO, var tilgængelige for forbrugeren på dansk. Påbuddet blev givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a.

Virksomhedens klage og argumenter

Virksomheden påklagede afgørelsen den 18. september 2017 og anførte, at mælken ikke markedsføres med teksten "garanteret GMO-fri" alene, men med et logo og teksten "garanteret GMO-fri – mælk fra køer der har fået GMO-frit foder". De mente, at logoet ikke stod alene, og at forbrugeren ville læse den fulde tekst på emballagen. Klager henviste til en analog fortolkning af Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse af 2. september 2015.

Det blev desuden oplyst, at anprisningen "garanteret GMO-fri" var anvendt, da alle led i produktionen var certificeret i henhold til Verband Lebensmittel Ohne Gentechnik-standarden (VLOG), hvilket sikrer lavest mulig forekomst af GMO, og at grænseværdien på 0,9 % GMO udelukkende gælder utilsigtet eller uundgåelig forekomst. Klager fremhævede også, at økologisk foder anprises som GMO-frit, og at Fødevarestyrelsens egen hjemmeside tidligere havde en lignende formulering.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at anprisningen "garanteret GMO-frit" kunne læses som en uafhængig anprisning, der vildledte forbrugeren til at forvente 100 % GMO-frihed. Styrelsen henviste til EU-Domstolens dom i sag C-195/14, der fastslår, at øvrige mærkningsoplysninger ikke nødvendigvis korrigerer et fejlagtigt indtryk fra usande eller tvetydige oplysninger. Styrelsen bemærkede også, at det tyske "Non-GMO"-mærke ikke var kendt af danske forbrugere, og at den detaljerede forklaring om 0,9 % GMO-indhold kun var tilgængelig på tysk eller engelsk på en ekstern hjemmeside. Fødevarestyrelsen havde desuden korrigeret formuleringen på sin egen hjemmeside vedrørende økologi og GMO.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens påbud om ændring af markedsføringen af mælk mærket med "garanteret GMO-fri" og "Non-GMO". Nævnet fastsatte en ny frist på 4 uger for påbuddets efterkommelse.

Nævnets vurdering af vildledning

Nævnet fandt, at mærkningen "Garanteret GMO-fri" i sammenhæng med "mælk fra køer der får GMO-frit foder" var vildledende. Dette skyldes, at det giver den almindelige forbruger en forventning om, at produktet og foderet er 100 % fri for GMO, hvilket ikke er tilfældet, da GMO-frit foder kan indeholde op til 0,9 % utilsigtet eller uundgåelig GMO. Denne definition af GMO-frit foder er baseret på en analog fortolkning af Forordning (EF) Nr. 1829/2003 artikel 24, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at ordet "garanteret" forstærker indtrykket af 100 % GMO-frihed, og at anprisningen ikke er retvisende, da en sådan garanti ikke kan gives. Selvom mærkningen på mælkekartonerne fremstår i et og samme synsfelt, vurderede nævnet, at den samlede mærkning stadig var vildledende, da den ikke tilstrækkeligt informerede om det tilladte indhold af GMO. Nævnet henviste til Fødevareministeriets Klagecenters afgørelse af 2. september 2015, der understreger vigtigheden af faktuelt korrekte oplysninger, og EU-Domstolens dom C-195/14, der fastslår, at emballagen skal holde, hvad den lover, og at mærkningsoplysninger ikke må være vildledende.

Manglende information til forbrugere

Nævnet var enig med Fødevarestyrelsen i, at det tyske "Non-GMO"-mærke ikke er kendt af danske forbrugere, og at virksomhedens hjemmeside ikke indeholdt tilstrækkelig information på dansk om mærkningen. Dette bidrog til den vildledende markedsføring.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.