Stadfæstelse af indskærpelser vedrørende risikoanalyse og vildledende mærkning

En virksomhed på Frederiksberg påklagede den 30. maj 2017 Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende manglende risikoanalyse og vildledende mærkning. Virksomheden anførte, at der ikke var vejledt korrekt om risikoanalysen, at menukortene havde været anvendt i flere år, og at forholdene kunne være rettet samme dag, hvis Fødevarestyrelsen havde givet en frist.

Fødevarestyrelsens konstateringer

Ved et kontrolbesøg den 30. maj 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen to hovedforhold:

• Risikoanalyse: Virksomhedens risikoanalyse omfattede ikke nedskrevne risici. Klager havde kun udfyldt en blanket på styrelsens hjemmeside uden at vælge et blanketnummer, hvilket resulterede i manglende tekst og risikoanalyse. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at virksomheden skulle fremvise en skriftlig risikoanalyse, der dækkede dens aktiviteter.
• Vildledende mærkning: Menukortet anpriste "bacon", "danske håndskårne og bløde kartofler til pommes frites" og "håndskårne løgringe". Det blev dog konstateret, at virksomheden anvendte kalvebacon, og det kunne ikke dokumenteres, at kartoflerne var danske eller håndskårne, ligesom løgringene ikke kunne dokumenteres at være håndskårne. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at anprisninger i menukortet skulle stemme overens med de faktiske forhold.

Begge indskærpelser medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 27. juni 2017. Styrelsen fastholdt indskærpelserne og henviste til, at en af klagers andre virksomheder anvendte samme menukort og derfor kunne have dannet grundlag for en korrekt risikoanalyse. Vejledning var tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Styrelsen påpegede, at manglende bemærkninger ved tidligere stikprøvekontroller ikke kunne tolkes som en godkendelse af forholdene. Det blev desuden anført, at valget af sanktion baseres på forholdene på kontroltidspunktet, og at efterfølgende rettelser ikke ændrer på vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 30. maj 2017 med ændringer i indskærpelsernes ordlyd. Nævnet begrænsede sin prøvelse til Fødevarestyrelsens vejledningspligt, indskærpelsen om risikoanalyse og indskærpelsen om vildledende mærkning. Klagen over de tilsynsførendes opførsel blev ikke behandlet, da dette ikke er en afgørelse efter Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.

Vejledningspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det blev lagt vægt på, at klager ikke havde kontaktet Fødevarestyrelsen direkte for vejledning forud for kontrolbesøget, og at styrelsen opfylder sin vejledningspligt ved at offentliggøre udførlig vejledning på sin hjemmeside.

Indskærpelse om risikoanalyse

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1, jf. litra a og litra g. Dette skyldtes, at de udfyldte risikoblanketter på Fødevarestyrelsens hjemmeside ikke var behørigt udfyldt, da der ikke var valgt et blanketnummer, og dermed ikke fremgik tekst i den fremviste risikoanalyse. Nævnet vurderede, at dette ikke var en bagatelagtig overtrædelse, især da klager havde en anden virksomhed med samme menukort, hvis risikoanalyse kunne have været anvendt som udgangspunkt. Indskærpelsen blev anset for den mildeste sanktion. Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til: "Virksomheden skal udarbejde en skriftlig risikoanalyse, der er dækkende for virksomhedens aktiviteter."

Indskærpelse om vildledende mærkning

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 7, stk. 1, litra a. Dette skyldtes, at anprisningerne i menukortet om "bacon", "danske håndskårne og bløde kartofler til pommes frites" og "håndskårne løgringe" var vildledende, da virksomheden kun anvendte kalvebacon, og der ikke var dokumentation for kartoflernes danske herkomst eller for, at kartoflerne og løgringene var håndskårne. Nævnet vurderede, at overtrædelsen ikke var bagatelagtig, især da klagers anden virksomhed tidligere var blevet vejledt om anprisninger på menukortet. Indskærpelsen blev anset for den mildeste sanktion. Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til: "Fødevareinformation må ikke være af en sådan art, at den vildleder, især med hensyn til fødevarens beskaffenhed og især dens art, identitet, herkomststed og fremstillingsmåde."

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.