Stadfæstelse af afgørelse om grundbetaling og grøn støtte for 2016

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. januar 2017 vedrørende grundbetaling og grøn støtte for 2016. Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte, hvor der opstod uenighed om opfyldelsen af krav til Miljømæssigt Fokus Område (MFO).

Landbrugeren indsendte Fællesskema 2016 og ansøgte om grundbetaling og grøn støtte til 61,62 ha, hvoraf 58,06 ha var omdriftsarealer, hvilket medførte et krav om 2,91 ha MFO. Klager anmeldte 10,83 ha MFO, fordelt på MFO-græsudlæg og MFO-efterafgrøder.

Kontrol og indledende afgørelse

Den 1. november 2016 gennemførte Landbrugsstyrelsen en kontrol på bedriften. Det blev vurderet, at græsdækket på fem marker ikke opfyldte kravene til MFO-græsudlæg, da afgrøden var permanent græs. Styrelsen sendte kontrolresultatet i høring, og klager svarede den 15. november 2016, at han havde handlet i god tro, da skemakontrollen i Fællesskema 2016 ikke havde vist fejl.

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse den 12. januar 2017 og reducerede det areal, klager fik tilkendt grøn støtte for, med 8,68 ha. Reduktionen skyldtes en forskel på 0,87 ha mellem det påkrævede MFO-areal (2,91 ha) og det fastslåede (2,04 ha). Ifølge forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 26, stk. 2, skal den grønne støtte nedsættes med 10 gange forskellen, hvilket udgjorde 8,68 ha. Styrelsen bemærkede, at klager ud fra Vejledning om direkte arealstøtte 2016 burde have vidst, at permanente græsarealer ikke kunne opfylde MFO-forpligtelserne, selvom der var en fejl i skemakontrollen.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere overgået til MFKN) den 12. januar 2017. Klager anførte navnlig, at:

• Han handlede i god tro, da skemakontrollen godkendte permanent græs som MFO.
• Fejlen i Landbrugsstyrelsens skemakontrol gav ham en berettiget forventning om en fejlfri ansøgning.
• Fejlen lå hos myndigheden og blev ikke opdaget af ansøger.
• Landbrugsstyrelsen burde have informeret om den fejlbehæftede skemakontrol, så klager kunne have rettet for sig.

Landbrugsstyrelsen medgav i sine bemærkninger af 4. april 2017, at der var en fejl i skemakontrollen i 2016, som blev rettet den 12. juli 2016, men at der ikke blev udført opsøgende arbejde over for berørte ansøgere. Styrelsen fastholdt, at permanente græsarealer ikke kan tælle med i opfyldelsen af MFO-kravet, da kravet kun gælder på omdriftsjord, og at klager aktivt havde anført arealerne i strid med reglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. januar 2017 om grundbetaling og grøn støtte 2016. Nævnet har begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold i sagen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Anvendelse af permanent græs som MFO

MFKN fandt, at klager ikke havde mulighed for at anvende permanente græsarealer til at opfylde sin MFO-forpligtelse i 2016. Dette skyldes, at forordning (EU) 1307/2013 artikel 46, stk. 2, ikke giver medlemsstaterne mulighed for at lade sådanne arealer udgøre MFO. Desuden fremgår det modsætningsvis af Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 30, at permanente græsarealer ikke kan anvendes til MFO-forpligtelsen. Nævnet lagde vægt på, at landbrugere som erhvervsdrivende forventes at udvise særlig agtpågivenhed og være bekendt med støttebetingelserne.

Betydning af fejl begået af Landbrugsstyrelsen

MFKN vurderede, at klager med rimelighed kunne have opdaget fejlen i Landbrugsstyrelsens IT-system. Derfor kunne klagers manglende opdagelse af fejlen ikke tillægges afgørende betydning for afgørelsen, i overensstemmelse med forordning (EU) 1306/2013 artikel 64, stk. 2, litra c. Nævnet fandt på den baggrund, at klager var omfattet af reglen i forordning (EU) 640/2014 artikel 26, stk. 2, hvorefter klagers grønne støtte skulle nedsættes med 8,68 ha.

Landbrugsstyrelsens pligt til at informere om fejl i systemet

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsen havde opfyldt sin vejledningspligt i sagen ved korrekt at beskrive, hvilke arealer der kan anvendes til MFO-forpligtelsen, i Vejledning om direkte arealstøtte 2016, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Nævnet afviste at tage stilling til, om Landbrugsstyrelsen burde have rettet henvendelse til de berørte landmænd omkring fejlen i systemet, da sagen ikke ville have fået et andet udfald, selvom en sådan forpligtelse måtte have eksisteret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 12. januar 2017 om grundbetaling og grøn støtte 2016, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.