Afslag på kompensation for manglende direkte betalinger under landbrugsstøtteordningen

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afslag på kompensation for manglende direkte arealstøtte, herunder enkeltbetaling, grundbetaling og grøn støtte, for støtteårene 2013-2016. Klager havde oprindeligt søgt kompensation for flere marker i Struer Kommune.

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen for støtteårene 2014 og 2015 med den begrundelse, at klager ikke havde indsendt fællesskema i disse år. Styrelsen henviste til, at det er en betingelse for at modtage kompensation, at arealerne er anmeldt som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer i fællesskemaet, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 3.

Klager anførte, at undladelsen af at søge støtte i 2014 og 2015 skyldtes Landbrugsstyrelsens tidligere afslag på klagers ansøgninger for 2012 og 2013. Disse afgørelser blev senere genoptaget og omgjort i 2016, hvilket resulterede i tildeling af støtte for de pågældende år. Klager mente, at Landbrugsstyrelsen havde fejlinformeret ham, og at han derfor burde tildeles kompensation for 2014 og 2015, da han ikke kunne forudse en fremtidig omgørelse af styrelsens underkendelse af arealerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på kompensation for manglende enkeltbetaling, grundbetaling og grøn støtte for støtteårene 2013-2016.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde til grund, at klager ikke havde indsendt fællesskema i hverken 2014 eller 2015. Dette betød, at klager ikke havde anmeldt arealerne som ikke-støtteberettigede landbrugsarealer i fællesskemaet for de pågældende år. Nævnet vurderede derfor, at klager ikke opfyldte betingelserne for at modtage kompensation i henhold til Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og om tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer § 3, nr. 3.

Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at klager undlod at indsende fællesskema i 2014 og 2015 som følge af Landbrugsstyrelsens tidligere afgørelser om underkendelse af arealerne i 2012 og 2013, ikke kunne føre til et andet resultat. Muligheden for kompensation er udelukkende reguleret i den nævnte bekendtgørelse, og der er ikke hjemmel til at dispensere fra de anførte betingelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets prøvelse var begrænset til klagers berettigelse til kompensation for støtteårene 2014 og 2015, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.