Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om grundbetaling og grøn støtte

En landbruger ansøgte i marts 2015 om direkte arealstøtte, herunder grundbetaling og grøn støtte, for i alt 35,24 hektar omdriftsarealer. Alle arealer var anmeldt til opfyldelse af Miljømæssige FokusOmråder (MFO) med efterafgrøder.

Kontrol og indsigelser

Landbrugsstyrelsen gennemførte en fysisk kontrol den 7. oktober 2015. Kontrollen godkendte de anmeldte arealer til grundbetaling, men underkendte MFO-græsudlægget i mark 10-0 og MFO-efterafgrøderne i markerne 1-0, 2-0, 4-0, 6-0 og 9-0. Begrundelsen var, at efterafgrøderne ikke var etableret, og at græsudlægget i mark 10-0 ikke dækkede tilstrækkeligt, med kun ca. 10 % miljøgræs og resten ukrudt og enårig rajgræs.

Klager indsendte et høringssvar den 22. november 2015, hvor klager afviste kontrollens vurdering af dækningsgraden og henviste til egne fotos, der angiveligt viste en højere dækningsgrad. Klager argumenterede for, at miljøgræsset voksede langsommere under de kolde og fugtige forhold, og at enårig rapgræs var højere end miljøgræsset. Klager mente, at dækningsgraden var over 75-80 % og opfordrede til en ny, uvildig kontrol.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Den 25. januar 2016 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om direkte arealstøtte for 2015. Styrelsen fastholdt, at klager ikke opfyldte de grønne krav, da 0,00 hektar miljøfokusområder blev godkendt mod et krav på 1,76 hektar. Dette medførte en reduktion af den grønne støtte fra 35,24 hektar til 17,62 hektar. Styrelsen henviste til, at MFO-græsudlægget skulle opfylde et dækningskrav på 40 % på kontroltidspunktet, og at langsom fremspiring ikke gav undtagelse. Vurderingen var baseret på kontrollørens faglige vurderinger og billedmateriale, og godkendelse af andre bedrifters arealer var irrelevant.

Klager påklagede afgørelsen den 15. februar 2016 til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klager fastholdt, at dækningen var væsentligt over 40 % og henviste til nye fotos fra februar 2016. Klager argumenterede også for, at et græsudlæg, selvom det synes mere åbent, har samme effekt på udvaskning som tokimbladede afgrøder, og at mindre end 40 % dækning kan være tilstrækkeligt for udvaskningseffekt, med henvisning til et svar fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Landbrugsstyrelsen bemærkede i sit svar til klagen, at dækningsgraden skulle være mindst 40 % på kontroltidspunktet den 7. oktober 2015, og at vurderingen udelukkende skulle baseres på det udsåede græsudlæg, ikke naturligt forekommende græssorter eller ukrudt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om grundbetaling og nedsættelse af grøn støtte for 2015.

Trappemodellens anvendelse

Nævnet fandt, at den såkaldte "trappemodel", som Landbrugsstyrelsen anvender til at vurdere dækningsgraden af efterafgrøder, er en gyldig præcisering af reglerne og ikke en ændring af lovgivningen. Modellen fremgår af styrelsens kontrolinstruks og fastlægger udfyldende kriterier for, hvornår et plantedække kan godkendes som afgrøde i henhold til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at modellen er i overensstemmelse med Kommissionens Delegerede Forordning (EU) Nr. 639/2014 betragtning 56, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte frister for såning af dække for at sikre optimal udnyttelse af efterafgrøders kapacitet til at optage kvælstof.

Vurdering af markerne

Nævnet fandt, at ingen af klagers marker kunne godkendes som miljøfokusområder. For markerne 1-0, 2-0, 4-0, 6-0 og 9-0 blev det lagt til grund, at der ikke var etableret efterafgrøder ved kontrollen den 7. oktober 2015. For mark 10-0 støttede nævnet Landbrugsstyrelsens vurdering af, at græsudlægget ikke dækkede tilstrækkeligt og ikke opfyldte dækningskravet på mindst 40 % på kontroltidspunktet. Nævnet sammenholdt billedmateriale fra marken med styrelsens referencebilleder og vurderede, at dækningsgraden var under 40 %.

Det forhold, at rajgræs voksede langsommere i sæsonen, eller at klagers billeder fra februar 2016 viste kraftigere vækst, kunne ikke ændre afgørelsen. Vurderingen skulle udelukkende baseres på dækningsgraden af det udsåede græsudlæg (rajgræs) på kontroltidspunktet, uden hensyn til naturligt forekommende græssorter, herunder enårig rapgræs, eller ukrudt. Dette er i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 33, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 35, stk. 1, samt Landbrugsstyrelsens vejledning, der kræver, at MFO-efterafgrøder og græsudlæg fremstår veletablerede og dækkende.