Stadfæstelse af afslag på økologisk arealtilskud grundet manglende markkort

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på tilsagn om økologisk arealtilskud for 2015 til markerne 7-0 og 8-0 i markblok 1. Klager havde den 28. august 2015 ansøgt om tilsagn i en ekstrarunde.

Landbrugsstyrelsens sagsbehandling

Landbrugsstyrelsen fremsendte den 30. oktober 2015 et høringsbrev, hvori de anmodede om yderligere oplysninger til ansøgningen, da klager ikke havde vedlagt markkort med indtegning af nye arealer erhvervet i perioden 22. april til 1. september 2015. Da der ikke blev modtaget svar, sendte styrelsen en påmindelsesskrivelse den 13. november 2015, hvor det blev understreget, at manglende besvarelse kunne føre til afslag.

Den 29. november 2015 meddelte Landbrugsstyrelsen afslag på ansøgningen med den begrundelse, at klager ikke havde vedlagt markkort med indtegning af de nye arealer. Styrelsen henviste ikke til en specifik hjemmel i afgørelsen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 16. december 2015 og anførte, at markerne var indtegnet, men at indtegningen efterfølgende blev slettet. Klager gjorde desuden gældende, at vedkommende ikke havde modtaget høringsbrevene, hverken fysisk eller via Tast selv-service, på trods af at dette er praksis. Sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 29. november 2015 om afslag på tilsagn om økologisk arealtilskud for 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Nævnet traf afgørelse på formandens vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de klagede forhold, men havde mulighed for at inddrage andre forhold, herunder overholdelse af EU-ret eller forvaltningsretlige grundsætninger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Nævnet behandlede to hovedforhold:

Afgørelsens overensstemmelse med forvaltningsrettens hjemmelskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da der ikke var angivet en hjemmel for afgørelsen. Dette er i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, som kræver, at en skriftlig afgørelse skal begrundes med henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Selvom styrelsen senere angav korrekt hjemmel i indstillingsbrevet, ændrede dette ikke på, at hjemlen skulle have været angivet i selve afgørelsen. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsen ikke kunne have fået et andet udfald, og manglen ikke påvirkede klagers forståelse af afgørelsen.

Klagers berettigelse til tilsagn om økologisk arealtilskud

Nævnet fandt, at klager ikke var berettiget til tilsagn om økologisk arealtilskud til de omhandlede marker. Dette skyldes, at ansøgningen for nye arealer skal være modtaget senest den 1. september, og ansøgningen skal være vedlagt et markkort, hvorpå de ansøgte arealer er indtegnet og identificeret, jf. Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 4, stk. 2 og Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 4, stk. 4. Da klager ikke havde indsendt det krævede markkort, var betingelsen for tilsagn ikke opfyldt. Det forhold, at klager ikke modtog Landbrugsstyrelsens høringsbreve, kunne ikke føre til et andet resultat, da modtagelsen af brevene er klagers risiko.