Ikke medhold i sag om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer i Randers

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens (tidligere Natur-Erhvervstyrelsen) afgørelse af 24. november 2015, som delvist afslog en ansøgning om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer på en adresse i Randers. Klageren ansøgte om tilskud til flere marker via Fællesskema 2015.

Baggrund for Afslag

Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at de i 2015 modtog flere ansøgninger, end der var midler til. Derfor måtte ansøgningerne prioriteres i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 6. Prioriteringen skete efter følgende rækkefølge:

• 1. prioritet: Særligt udpegede arealer i Natura 2000-område.
• 1. prioritet: Arealer udenfor Natura 2000-område med en HNV-værdi på 5 eller derover.
• 1. prioritet: Gentegninger i Natura 2000-område udenfor den særlige udpegning.
• 1. prioritet: Arealer i vådområdeprojekter.

I 2015 dækkede midlerne alle ansøgte marker i prioriteringsgruppe 1 og delvist gruppe 2, specifikt marker med en HNV-værdi på 6 eller derover, samt marker med en HNV-værdi på 5, der var over 11,73 ha. De afviste marker havde en HNV-værdi på 5 og var hver især mindre end 12 ha.

Klagerens Argumenter

Klageren anførte, at de afviste marker (21-0, 21-5, 21-6, 29-2, 29-3, 29-4, 29-5) indgik i samme indhegning som marker, der havde opnået tilsagn med højere HNV-værdier (henholdsvis 7 og 6). Klageren mente derfor, at de afviste marker burde have fået overført den højere HNV-værdi og dermed opnået tilsagn.

Landbrugsstyrelsens Svar

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en marks HNV-værdi fastsættes ud fra markindtegningerne og blokgrænserne, og at samhegning alene ikke er tilstrækkeligt. For at en HNV-værdi kan overføres, skal der være et overlap på mindst 0,10 ha mellem markerne, eller en sammenhængende passage på mindst 4 meter bredde, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 10. Styrelsen bemærkede, at der ikke var et sådant overlap eller en tilstrækkelig bred passage mellem de omhandlede marker. Desuden havde klageren ikke selv anmodet om at få opskrevet HNV-værdien for de pågældende marker i sit Fællesskema, hvilket er en forudsætning for sagsbehandling ifølge styrelsens praksis og vejledning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist afslag på ansøgning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Nævnets Prøvelse og Begrundelse

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede marker var berettiget til tilsagn i 2015 på baggrund af en højere HNV-værdi som følge af sammenhæng med andre marker. Dette er i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• De omhandlede marker var hver især anmeldt med et areal mindre end 11,73 ha og en HNV-værdi på 5. Dette var mindstekravet for at opnå tilsagn i 2015, men ikke tilstrækkeligt til at blive prioriteret i den relevante gruppe.
• Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 4 defineres en mark som et sammenhængende jordstykke anmeldt med marknummer og afgrødekode. En marks HNV-værdi er det højeste tal tildelt mindst 0,1 ha af markens areal, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 9. Et areal betragtes som sammenhængende, hvis der er en passage på mindst fire meter bredde, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 2, nr. 10.
• Klageren havde ikke selv opskrevet HNV-værdien for de omdiskuterede marker i sin ansøgning til en værdi, der ville have medført prioritering. Landbrugsstyrelsens praksis, som beskrevet i vejledningen, kræver, at ansøgeren selv opskriver HNV-værdien, hvis man mener, det er berettiget på grund af sammenhæng med en anden mark med højere HNV-værdi.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.