Energiklagenævnets afslag på opsættende virkning for nettoafregning af solcelleanlæg

Energiklagenævnet modtog den 26. januar 2018 en klage fra Metroselskabet I/S (klager) over Energistyrelsens afgørelse af 29. december 2017. Energistyrelsen havde afvist klagers anmodning om nettoafregning for et solcelleanlæg placeret på Vasbygade 14, 2450 København SV. Klager anmodede Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, hvilket nærværende afgørelse udelukkende omhandler.

Baggrund for solcelleanlægget

Solcelleanlægget blev etableret i forbindelse med opførelsen af den fjerde etape af den Københavnske metro, ”Cityringen”, specifikt et nyt kontrol- og vedligeholdelsescenter. Anlægget blev installeret for at opfylde kravene til lavenergibebyggelse i henhold til den gældende lokalplan for området.

Energistyrelsens afslag på nettoafregning

Energistyrelsen afviste klagers anmodning om nettoafregning med den begrundelse, at klager ikke havde ansøgt om tilsagn om mulighed for nettoafregning, og at ansøgningen ikke var indgivet senest den 31. oktober 2017. Dette var i strid med Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet §§ 3 og 23. Energistyrelsen understregede, at der ikke var hjemmel til at dispensere fra disse betingelser. Som konsekvens heraf blev klager oplyst, at de ikke var berettiget til at anvende den producerede strøm og blev anmodet om enten at nedtage, afkoble anlægget eller opsætte en produktionsmåler med henblik på salg af al strøm til el-nettet.

Klagers argumenter for opsættende virkning

Klager anførte flere grunde til, at klagen burde tillægges opsættende virkning:

• Økonomisk tab: Et pålæg om frakobling eller nedtagning af anlægget, eller salg af strømmen, ville medføre et betydeligt og uforholdsmæssigt stort tab for klager. Anlægget er dimensioneret og tilpasset specifikt til Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter, hvilket begrænser genvindingsmulighederne ved salg til tredjemand.
• Overholdelse af byggetilladelse: Frakobling eller nedtagning ville medføre, at klager ikke opfyldte betingelserne i byggetilladelsen for kontrol- og vedligeholdelsescenteret.
• Momsforhold: Tilbagesalg af strøm til det kollektive elforsyningsnet kunne være uforeneligt med den momsmæssige opsætning, som SKAT havde godkendt for selskabet.
• Ansvar for forsinkelse: Klager forklarede, at forsinkelsen i ansøgningen skyldtes en kontrakt med Ansaldo STS, som havde ansvaret for at varetage kontakten med relevante myndigheder, herunder ansøgning om tilsagn til nettoafregning. Ansaldo STS undlod at ansøge om tilsagn forud for projektets start og indgav heller ikke ansøgningen inden for tidsfristen i Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 23.

Energistyrelsens bemærkninger til opsættende virkning

Energistyrelsen fastholdt, at manglende godkendelse af nettoafregning indebærer, at egenproducenten ikke fritages for offentlige forpligtelser ved eget forbrug af elektricitet. Dette betyder, at producenten ikke må forbruge den producerede strøm. Energistyrelsen påpegede, at fristen i Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 23 er ultimativ og ufravigelig, og at der ikke er hjemmel til dispensation. Betingelserne for at søge om nettoafregning inkluderer tilslutning til det kollektive elforsyningsnet og etablering af måling af elektricitet til og fra nettet, jf. Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 9.

Energiklagenævnet traf afgørelse om, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet bemærkede, at Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet ikke indeholder specifikke regler om opsættende virkning. Vurderingen blev derfor foretaget ud fra almindelige forvaltningsretlige principper, hvor udgangspunktet er, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder fandt Energiklagenævnet ikke, at anmodningen om opsættende virkning kunne imødekommes. Nævnet lagde navnlig vægt på, at det ikke ville gøre klageadgangen illusorisk, såfremt klagen ikke tillægges opsættende virkning. Endvidere vurderede Energiklagenævnet, at det på baggrund af de oplyste forhold ikke kunne lægges til grund, at der ville ske uoprettelig skade, hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning.

Afgørelsens hjemmel og appelmuligheder

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 17, stk. 1 og af Energiklagenævnets formand efter Energiklagenævnets forretningsorden § 6, stk. 3. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet § 17, stk. 3.