Klage afvist af Energiklagenævnet grundet overskredet klagefrist

Energiklagenævnet modtog den 16. oktober 2017 en klage fra en klager vedrørende Energitilsynets afgørelse af 15. september 2017. Energitilsynet havde i sin afgørelse meddelt afslag på, at klager var part i en tidligere afgørelse fra 2. marts 2016. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt klagen kunne realitetsbehandles, da klagefristen i Varmeforsyningsloven § 26, stk. 3 var overskredet.

Sagens forløb og klagefrist

Energitilsynets afgørelse, som klager ønskede at påklage, blev meddelt klager via e-mail den 15. september 2017. Ifølge Varmeforsyningsloven § 26, stk. 3 skal en klage indgives skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Dette betød, at klagefristen udløb ved kontortids ophør fredag den 13. oktober 2017.

Klager fremsendte sin klage via e-mail lørdag den 14. oktober 2017 kl. 11:46. Da klagen blev indsendt uden for Energiklagenævnets kontortid i weekenden, blev den først anset for modtaget mandag den 16. oktober 2017 ved kontortids begyndelse. Dette resulterede i en overskridelse af klagefristen med tre dage.

Klagers argumenter

Klager anførte to hovedpunkter vedrørende den sene fremsendelse af klagen:

• Klager havde haft kontakt til Energitilsynet den 19. september 2017 og var af den opfattelse, at denne henvendelse automatisk forlængede klagefristen.
• Klager mente at have overholdt klagefristen og argumenterede for, at det forhold, at klagen blev fremsendt en lørdag og derfor faldt ind under Energiklagenævnets regler om postmodtagelse i weekenden, ikke kunne undgås.

Energiklagenævnet afviste klagen over Energitilsynets afgørelse af 15. september 2017. Afvisningen skete på baggrund af, at klagefristen, som fastsat i Varmeforsyningsloven § 26, stk. 3, var overskredet.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fastslog, at klagefristen på fire uger udløb den 13. oktober 2017, da afgørelsen blev meddelt klager den 15. september 2017. Klagen blev først anset for modtaget den 16. oktober 2017, hvilket var tre dage efter fristens udløb.

Energiklagenævnet vurderede, om der forelå særlige forhold, der kunne begrunde, at der blev set bort fra fristoverskridelsen (oprejsningsbevilling), jf. uskrevne forvaltningsretlige regler. Nævnet fandt dog ikke, at der forelå sådanne særlige forhold i sagen. Der blev lagt vægt på, at klager havde været bekendt med Energitilsynets afgørelse siden den 15. september 2017 og dermed havde haft tilstrækkelig tid til at påklage afgørelsen inden fristens udløb den 13. oktober 2017. Klagers opfattelse af en automatisk forlængelse af klagefristen som følge af en henvendelse til Energitilsynet den 19. september 2017 blev ikke anerkendt som en undskyldende omstændighed. Der blev heller ikke fremlagt andre undskyldende omstændigheder.