Afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for 2009-2014 grundet overskredet frist

Sagen omhandlede en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2009-2014. Klageren, der fraflyttede Danmark i 2007, blev i 2018 ansat i en dansk virksomhed og ansøgte om at blive omfattet af forskerskatteordningen i henhold til Kildeskatteloven §§ 48 E-F. Skatteankestyrelsen afviste ansøgningen med henvisning til Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, da klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark inden for 10 år forud for ansættelsen.

Klageren anmodede herefter Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for de pågældende år med henblik på at få ændret sin registrering som fuldt skattepligtig. Det fremgik, at klageren ved en maskinel fejl var blevet registreret som fuldt skattepligtig fra 2009, selvom hans fulde skattepligt var ophørt den 31. marts 2007. Klageren havde i de omstridte år erhvervet et sommerhus i Danmark og betalt ejendomsværdiskat, og årsopgørelserne for 2009-2014 havde været tilgængelige i hans skattemappe. Han havde desuden modtaget ”grøn check” i årene 2010-2014, hvilket kun fuldt skattepligtige er berettiget til.

Skattestyrelsen anerkendte, at der var sket en myndighedsfejl, der i princippet berettigede til ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Afslaget skyldtes dog, at Skattestyrelsen mente, at klageren ikke havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Skattestyrelsen argumenterede for, at klageren senest ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2009 (med frivillig indbetaling af restskat) og modtagelsen af ”grøn check” i de efterfølgende år burde have haft kendskab til sin registrerede fulde skattepligt.

Klagerens repræsentant bestred dette og anførte, at årsopgørelserne ikke tydeligt signalerede, at klageren var fuldt skattepligtig, og at der ikke var sket behørig kommunikation, høring eller begrundelse for ændringen af skattepligten i henhold til Skatteforvaltningsloven § 19 og Skatteforvaltningsloven § 20. Repræsentanten argumenterede for, at kundskabstidspunktet først indtrådte i maj 2018, da Skattestyrelsen informerede klageren om fejlregistreringen i forbindelse med ansøgningen om forskerskatteordningen. Det blev desuden anført, at praksis for fortolkning af kundskabstidspunktet i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er lempelig, og at der i sagens særlige omstændigheder burde ses bort fra fristen, hvis den var overskredet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2009-2014.

Retten bemærkede, at anmodningen om genoptagelse var indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 var opfyldt. Dette skyldtes, at Skattestyrelsen havde medgivet, at der var begået en myndighedsfejl i forbindelse med den maskinelle registrering af klageren som fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2009-2014, selvom hans fulde skattepligt var ophørt den 31. marts 2007.

Dog fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Retten vurderede, at klageren senest havde fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen for indkomståret 2010, da han modtog den såkaldte ”grønne check” på 1.300 kr. Klageren burde have reageret inden for 6 måneder fra dette tidspunkt.

Landsskatteretten fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, sidste punktum, for suspenderet. Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kunne ud fra en konkret vurdering begrunde en fravigelse af fristen. Derfor var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009-2014 ikke opfyldt.