Landsskatteretten: Opgørelse af overskud fra uregistreret virksomhed - bevisbyrde for bankindsætninger og fradrag

Sagen omhandler en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som overskud af uregistreret virksomhed. Klageren drev en forretning med salg af tøj via en Facebook-side fra sin private bopæl og havde ikke selvangivet resultat af virksomhed i de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen havde konstateret en række bankindsætninger og overførsler til klagerens bankkonto, som de anså for yderligere omsætning i virksomheden. Derudover havde Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til el, vand og varme samt kontor/lager.

Klageren gjorde gældende, at en stor del af bankindsætningerne ikke udgjorde varesalg, men derimod var overførsler fra familiemedlemmer (sønner og svigerdatter) som tilbagebetaling af lån, samt refusioner fra kommunen og Skat. Klageren anførte desuden, at der skulle godkendes fradrag for en andel af ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat, varme, affald/spildevand og el) på 4 %, da virksomheden blev drevet fra bopælen.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, da de var indgået på klagerens bankkonto, og at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Vedrørende fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet henviste Skattestyrelsen til praksis, der er tilbageholdende med at give fradrag, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker privat benyttelse. Skattestyrelsen bemærkede, at klageren havde haft ansættelsesforhold ved siden af virksomhedsdriften i alle de påklagede indkomstår.

Sagen omhandlede også spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, da den ordinære frist var udløbet. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive virksomhedsresultatet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, og at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var rette indkomstmodtager af de omstridte bankindsætninger, selvom Skattestyrelsen havde anset dem for omsætning i klagerens ægtefælles selskab. Dette skyldtes, at beløbene var indsat på klagerens egen bankkonto. Retten fastholdt princippet om, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteyderen har bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Omsætning

Indkomståret 2014:

• Bankindsætning på 521 kr. (løn): Klageren godtgjorde ikke, at beløbet var lønindtægt, da der manglede dokumentation for ansættelsesforholdet. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsler på 10.210 kr. (salg af computer/overførsler fra ægtefælle): Klageren godtgjorde ikke, at beløbene stammede fra ægtefællens forretning eller var skattefrie overførsler. Teksten på kontoudskrifterne understøttede ikke klagerens forklaring. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Bankindsætning på 20.497 kr. (tilbagebetaling af lån fra søn): Klageren godtgjorde ikke, at indsætningen var tilbagebetaling af lån, da der manglede dokumentation for låneforholdet og indsætteren. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Bankindsætning på 105 kr. (refusion fra [by2] Kommune): Klageren godtgjorde, at indsætningen var virksomheden uvedkommende, baseret på posteringsteksten. Omsætningen blev nedsat med 84 kr. (ekskl. moms).
• Bankindsætning på 850 kr. (indbetaling fra veninde): Klageren godtgjorde ikke, at beløbet stammede fra ikke-skattepligtige midler. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.

Indkomståret 2015:

• Bankindsætning på 600 kr. (indbetaling fra veninde): Klageren godtgjorde ikke, at beløbet stammede fra ikke-skattepligtige midler. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Bankindsætninger fra sønner (i alt 7.386 kr.): Landsskatteretten fandt det godtgjort, at de indsætninger, hvor sønnernes fulde navne fremgik af posteringsteksten, var overførsler fra sønnerne og dermed virksomheden uvedkommende. Omsætningen blev nedsat med 5.909 kr. (ekskl. moms).
• Overførsel på 188,89 kr. (check): Klageren godtgjorde ikke, at beløbet stammede fra ikke-skattepligtige midler. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsler fra svigerdatter: Klageren godtgjorde ikke, at beløbene stammede fra ikke-skattepligtige midler, da teksterne på kontoudskrifterne ikke understøttede forklaringen. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsler fra bank: Klageren godtgjorde ikke, at beløbene var overførsler fra banken, og flere var angivet som varesalg i tidligere redegørelser. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsel på 208,80 kr. (kommunen): Klageren godtgjorde ikke, at beløbet stammede fra kommunen. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsel på 885,89 kr. (refusion fra Skat): Klageren godtgjorde, at overførslen var virksomheden uvedkommende, baseret på posteringsteksten. Omsætningen blev nedsat med 709 kr. (ekskl. moms).
• Tilbagebetaling til kunder: Klageren dokumenterede ikke yderligere tilbagebetalinger ud over det selvangivne beløb.

Indkomståret 2016:

• Overførsler fra svigerdatter (i alt 552 kr.): Klageren godtgjorde ikke, at beløbene stammede fra ikke-skattepligtige midler, da der var uoverensstemmende forklaringer. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Bankindsætninger fra sønner (i alt 8.077 kr.): Landsskatteretten fandt det godtgjort, at de indsætninger, hvor sønnernes fulde navne fremgik, var overførsler fra sønnerne og dermed virksomheden uvedkommende. Omsætningen blev nedsat med 6.462 kr. (ekskl. moms).
• Overførsler fra bank (i alt 2.203 kr.): Klageren godtgjorde ikke, at beløbene var overførsler fra banken. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsler på 24.522 kr. (betaling for ferie fra søster): Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at beløbene var udlæg for ferie fra klagerens søster, baseret på posteringstekster, tidsmæssig sammenhæng med feriekøb og CPR-oplysninger. Omsætningen blev nedsat med 19.618 kr. (ekskl. moms).
• Bankindsætninger fra veninder (i alt 5.245 kr.): Klageren godtgjorde ikke, at beløbene stammede fra ikke-skattepligtige midler, da der var uoverensstemmende forklaringer. Beløbene blev anset for skattepligtig indkomst.
• Overførsel på 1.070 kr. (A-kasse): Klageren godtgjorde, at overførslen var virksomheden uvedkommende, baseret på posteringsteksten. Omsætningen blev nedsat med 856 kr. (ekskl. moms).
• Bankindsætning på 15.124,18 kr. (kreditforening): Klageren godtgjorde ikke, at overførslen var en udbetaling fra kreditforeningen. Beløbet blev anset for skattepligtig indkomst.
• Tilbagebetaling til kunder: Klageren dokumenterede ikke yderligere tilbagebetalinger ud over det selvangivne beløb.

Fradrag for driftsudgifter

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at udgifter til el, vand og varme, kontor eller lager var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt oplysninger om, at klagerens bopæl havde en erhvervsmæssig indretning, og at den overvejende tjente som privatbolig. Derudover havde klageren andre ansættelsesforhold i de pågældende indkomstår. Der var derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for disse driftsudgifter.

Ansat resultat af virksomhed

Landsskatteretten opgjorde herefter resultatet af virksomhed således:

Formalitet (Ekstraordinær genoptagelse)

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde enkle økonomiske forhold, da klageren havde drevet uregistreret virksomhed. Klageren var derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist (Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 2).

For indkomstårene 2015 og 2016 var ændringerne sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For indkomståret 2014 var ændringen sket efter udløbet af den ordinære frist. Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive resultat af virksomhed, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da fristen skulle regnes fra den 26. marts 2018, hvor Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger. Forslag til afgørelse blev udsendt den 23. august 2018, og afgørelse den 18. september 2018, hvilket var inden for 3-månedersfristen efter varsling.