Stadfæstelse af skatteforhøjelse grundet manglende dokumentation for bankindsætninger og grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse

Sagen omhandler en klager, der drev enkeltmandsvirksomhed, men ikke selvangav virksomhedsresultat for indkomstårene 2013-2016. Skattestyrelsen konstaterede store indsætninger på klagerens og dennes barnebarns bankkonti og forhøjede klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med i alt 1.943.543 kr. over de fire år.

Klageren anførte, at en stor del af indsætningerne vedrørte hans svigersøn og dennes virksomhed, som havde lånt klagerens bankkonto, da svigersønnen havde problemer med at oprette egen virksomhedskonto. Klageren forklarede også, at visse beløb stammede fra salg af private genstande (kedel, Y-stole, bilhandel) eller var lån og tilbagebetalinger relateret til hestehold. Klageren mente, at Skattestyrelsen burde have indhentet oplysninger fra svigersønnen for at klarlægge det rette skattesubjekt og pengestrømmene.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren ikke havde opfyldt sin dokumentationspligt for indsætningerne, og at forklaringerne ikke var underbygget af objektive kendsgerninger. Styrelsen opdelte indsætningerne i tre kategorier: vinduespudsning, anden erhvervsmæssig aktivitet (relateret til svigersønnen) og øvrige udokumenterede indsætninger. For den "anden erhvervsmæssige aktivitet" godkendte Skattestyrelsen skønsmæssigt et fradrag på 20 % for udgifter, men afviste fradrag for de øvrige kategorier på grund af manglende dokumentation. Skattestyrelsen henviste til, at det er skatteyderens ansvar at dokumentere indtægter og udgifter, og at der gælder en skærpet bevisbyrde ved transaktioner mellem nære familiemedlemmer.

Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af forhøjelsen

Skattestyrelsen opgjorde den skattepligtige indkomstforhøjelse som følger:

Skattestyrelsen vurderede desuden, at husstandens privatforbrug var negativt eller usandsynligt lavt i de pågældende år, hvilket yderligere understøttede behovet for en skønsmæssig ansættelse, selvom der ikke blev foretaget yderligere reguleringer på dette grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2016. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da klageren ikke havde selvangivet virksomhedsresultat eller indgivet et skattemæssigt årsregnskab, og dermed ikke havde opfyldt sin dokumentationspligt i henhold til Skattekontrolloven § 6, stk. 1 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Retten bemærkede, at klagerens argument om, at hans virksomhed havde en omsætning under 50.000 kr. og derfor ikke var momspligtig efter Momsloven § 48, stk. 1, 1. pkt., ikke fritog ham fra pligten til at indgive regnskabsmateriale på begæring.

Bevisbyrde for bankindsætninger

Landsskatteretten lagde vægt på, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at konstaterede bankindsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR. Klagerens forklaringer om, at indsætningerne hovedsageligt vedrørte hans svigersøn og dennes virksomhed, eller var lån og tilbagebetalinger i forbindelse med hestehold, blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret. Retten henviste til, at:

• Klageren var indehaver af kontiene, og låneforholdet med svigersønnen var ikke dokumenteret ved underskrevne og daterede dokumenter med vilkår for råderet.
• Der var ikke fremlagt dokumentation fra svigersønnen, der bekræftede hans ejerskab til beløbene.
• Forklaringer om salg af en kedel, Y-stole og bilhandel var ikke understøttet af objektive kendsgerninger som salgsannoncer eller korrespondance.
• Låneforhold vedrørende hestehold var ikke dokumenteret med lånedokumenter, tilbagebetalingsvilkår eller kvitteringer for udlæg.

Ekstraordinær genoptagelse

For indkomstårene 2013 og 2014, hvor den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var udløbet, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var opfyldt. Klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse om indtægterne, hvilket hindrede Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 5. marts 2018, og varsling af ansættelsesændringerne den 18. juni 2018 var inden for 6-månedersfristen. Den endelige afgørelse den 10. september 2018 var ligeledes inden for 3-månedersfristen.