Boafgiftsfritagelse for fond med almennyttigt formål – Vedligeholdelse af gravsted

Sagen omhandlede en anmodning om fritagelse for boafgift for boet efter [person1], som skulle indskydes i [Fond1]. Fonden var oprettet i henhold til et testamente fra [person2] og [person1] med det formål at etablere sommerbebølse for kendte og ukendte kunstnere (fortrinsvis balletkunstnere), tildele rejselegater og eventuelt tilbyde ophold til trængende familiemedlemmer eller andre. Testamentet og fondens vedtægter fastslog også, at fondens indtægter skulle afholde udgifter til stifternes fælles grav.

Skattestyrelsen afslog anmodningen om afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at fondens formål ikke udelukkende var almenvelgørende eller almennyttigt, idet afholdelse af udgifter til stifternes fælles grav ikke kom en videre kreds til gode. Skattestyrelsen henviste til SKM2010.276.BR, hvor en lignende sag om gravstedsvedligeholdelse førte til afslag på afgiftsfritagelse.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at fonden skulle bevilges boafgiftsfritagelse i medfør af Boafgiftsloven § 3, stk. 2. Repræsentanten argumenterede, at lovens ordlyd ikke kræver, at formålet udelukkende skal være almennyttigt, især når den ikke-almennyttige del (gravstedsvedligeholdelse) er marginal. Det blev fremhævet, at udgiften til gravstedsvedligeholdelse ville udgøre en minimal del af boformuen. Endvidere blev det anført, at den af Skattestyrelsen citerede byretsdom adskilte sig fra nærværende sag, da den tidligere dom tillagde andre forhold (støtte til en begrænset kreds af tømrermestre) vægt, og gravstedsvedligeholdelsen i den sag var mere forpligtende. Subsidiært blev det gjort gældende, at gravstedet for [person2], som var en berømt balletdanserinde, tjente kulturhistoriske formål og dermed havde et almennyttigt sigte, da det ville glæde en bredere, balletinteresseret offentlighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Boafgiftsloven § 3, stk. 1, litra g og Boafgiftsloven § 3, stk. 2, som bemyndiger Skatteministeren til at bevilge afgiftsfritagelse for fonde med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Retten bemærkede også Boafgiftsbekendtgørelsen § 14, der fastslår, at afgørelser om fritagelse træffes af told- og skatteforvaltningen.

Landsskatteretten lagde vægt på Højesterets dom i TfS 1998, 777, der definerer "almenvelgørende" som at afhjælpe trang blandt en videre kreds, og "almennyttigt" som et virke, der er nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse og kommer en videre kreds til gode.

Retten vurderede den fremlagte byretsdom SKM2010.276.BR, hvor en fond blev nægtet afgiftsfritagelse, delvist på grund af gravstedsvedligeholdelse. Landsskatteretten fandt dog, at i det konkrete tilfælde kunne fondens formål anses for udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt, jf. Boafgiftsloven § 3, stk. 2. Dette skyldtes følgende:

• Udgifterne til stifternes fælles grav blev anset for at være meget beskedne.
• Gravstedet, beliggende på […], blev i sig selv anset for at have kulturhistorisk værdi, da [person2] var en berømt balletdanserinde i sin generation.
• Det forhold, at stifternes familie i en ufødt generation på stiftelsestidspunktet havde adgang til at anvende sommerhuset i [by2], kunne efter praksis heller ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at betingelserne for opnåelse af fritagelse for boafgift var opfyldt.