Årsopgørelse for 2010 annulleret grundet sagsbehandlingsfejl og manglende underretning

Sagen omhandlede en klage over SKATs årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010, som blev lagt i klagerens skattemappe den 14. august 2018. Denne årsopgørelse ændrede klagerens skatteansættelse, herunder ved at fjerne modregning af underskud fra tidligere år, hvilket resulterede i en markant højere restskat.

Klageren anfægtede årsopgørelsens gyldighed og nedlagde påstand om annullering. Klagerens hovedargumenter var, at årsopgørelsen var ugyldig på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder:

• Manglende partshøring og begrundelse: Klageren havde ikke modtaget nogen forudgående skrivelser, forslag til afgørelse eller afgørelse vedrørende ændringen af hans indkomst for 2010, før han modtog årsopgørelsen. Dette stred mod kravene i Skatteforvaltningsloven § 20 om underretning og begrundelse, samt Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 om begrundelsens indhold. Klageren henviste til flere Landsskatteretskendelser, der understregede vigtigheden af disse garantiforskrifter.
• Mangelfuld klagevejledning: Årsopgørelsen indeholdt en mangelfuld klagevejledning, der ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 25 vedrørende klageadgang til Landsskatteretten.
• Overskridelse af reaktionsfrist for ekstraordinær genoptagelse: Den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26 var overskredet. En ekstraordinær genoptagelse kræver opfyldelse af betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 (forsæt eller grov uagtsomhed) og overholdelse af en 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren bestred, at han havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og gjorde gældende, at reaktionsfristen var overskredet, da SKATs kundskabstidspunkt senest var den 2. marts 2017, hvor Skatteministeriet fremsendte svarskrift i en verserende retssag.

Skattestyrelsen anerkendte i sit høringssvar, at fristen for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet, og indstillede derfor til, at årsopgørelsen for 2010 blev annulleret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren ikke havde modtaget underretning om den påtænkte ændring af hans skatteansættelse for indkomståret 2010, men alene årsopgørelse nr. 4, der blev lagt i hans skattemappe den 14. august 2018.

Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde opfyldt bestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2. Dette udgjorde en tilsidesættelse af en væsentlig garantiforskrift, som måtte anses for egnet til at påvirke afgørelsens materielle rigtighed. Det kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed afvises, at den manglende høring af klageren konkret havde haft betydning for skatteansættelsen.

SKATs årsopgørelse var heller ikke forsynet med en begrundelse i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 22, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2, hverken vedrørende sagens materielle spørgsmål eller genoptagelsesspørgsmålet. Afgørelsen led også af denne grund af en væsentlig mangel, som i det konkrete tilfælde måtte anses for konkret væsentlig.

Hertil kom, at Skattestyrelsen var enig i, at fristen for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overskredet.

På baggrund af de væsentlige sagsbehandlingsmangler annullerede Landsskatteretten SKATs årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010.