Pilot med bopæl i Danmark fik lempelse for lønindkomst fra tysk base

Sagen omhandlede en pilot, der var fuldt skattepligtig i Danmark, men ansat i et britisk luftfartsselskab. I september 2014 blev piloten tilknyttet selskabets base i Tyskland. SKAT nægtede at give lempelse for den skat, der var betalt i Tyskland, med den begrundelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien skulle anvendes, da arbejdsgiveren var britisk.

Klageren argumenterede for, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland var gældende, da han arbejdede fra en base i Tyskland, som udgjorde et fast driftssted for arbejdsgiveren. Han havde betalt skat og sociale bidrag i Tyskland for lønnen optjent fra denne base.

Landsskatteretten gav klageren medhold. Retten fastslog, at selskabets base i Tyskland udgjorde et fast driftssted. Derfor havde Tyskland, i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland § 15, stk. 1, beskatningsretten til den løn, der blev optjent fra dette driftssted. Danmark var som bopælsland forpligtet til at give lempelse for dobbeltbeskatning.

Lempelens art afhang af, hvilket lands sociale sikring piloten var omfattet af:

• 18. september - 31. oktober 2014: Klageren var omfattet af britisk social sikring og blev derfor indrømmet creditlempelse.
• 1. november - 31. december 2014: Klageren overgik til tysk social sikring og betalte bidrag i Tyskland. Han blev derfor indrømmet exemptionslempelse for denne periode i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland § 24, stk. 2, litra f.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at klageren i indkomståret 2014 var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland § 4, stk. 2.

Retten fandt, at den særlige bestemmelse for luftfartspersonale i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3, ikke kunne anvendes. Dette skyldtes, at arbejdsgiverens virkelige ledelse havde sæde i Storbritannien, og dermed hverken i Danmark eller Tyskland.

I stedet lagde Landsskatteretten afgørende vægt på, at arbejdsgiverens base i Tyskland udgjorde et fast driftssted i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland § 5, stk. 1. Begrundelsen var, at basen var et fast forretningssted, hvorfra selskabets hovedvirksomhed blev udøvet, og at den ikke var af midlertidig karakter. Dette blev understøttet af de tyske skattemyndigheders vurdering.

Da lønnen blev udredt af et fast driftssted i Tyskland, havde Tyskland som kildeland beskatningsretten til den del af lønnen, der var optjent ved arbejde udført i Tyskland, jf. hovedreglen i Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland § 15, stk. 1. Danmark var derfor forpligtet til at lempe for dobbeltbeskatning.

Typen af lempelse blev fastsat ud fra klagerens sociale sikringsforhold, som ændrede sig i perioden:

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og pålagde Skattestyrelsen at foretage den endelige talmæssige opgørelse i overensstemmelse med afgørelsen.