Kursgevinstbeskatning af gæld i fremmed valuta ved salg af ejendom – [Kursgevinstloven § 23](/ref/kursgevinstloven_§_23)

Sagen drejede sig om beskatning af en kursgevinst på gæld i fremmed valuta i et kommanditselskab for indkomståret 2014. Afdøde, som kommanditist i [virksomhed1], ejede 15% af selskabet, der i 2005 købte en ejendom i England finansieret af et 1. prioritetslån i GBP fra [finans1]. Ejendommen blev solgt i marts 2014.

SKAT forhøjede afdødes indkomst for 2014 med 15.359.048 kr., idet de mente, at den resterende gæld på 10.423.739 GBP til [finans1] var frigjort som følge af non-recourse lånevilkår. SKAT henviste til Kursgevinstloven § 23 og argumenterede for, at gevinsten ikke var omfattet af Kursgevinstloven § 24, da der ikke var tale om akkord eller gældssanering.

Boets repræsentant bestred SKATs afgørelse og fastholdt, at lånet ikke var ydet på non-recourse vilkår, og at kommanditselskabets forpligtelse til at tilbagebetale lånet derfor fortsat bestod. De henviste til låneaftalen, som de mente ikke indeholdt en bestemmelse om, at realisering af sikkerheder medførte bortfald af tilbagebetalingsforpligtelsen. Repræsentanten anerkendte dog, at en nylig Højesteretsdom (SKM2023.146.HR) frafaldt deres argument om den begrænsede hæftelse, men opretholdt argumentet om non-recourse vilkårene.

Faktiske oplysninger

Kommanditselskabets årsrapport for 2014 angav, at 1. prioritetsgælden hos [finans1] var sikret med primær pant i ejendommen, transport i lejeindtægter og pant i forsikringssummer. Ifølge årsrapporten for 2013 havde [finans1] taget ejendommen under administration på grund af misligholdelse af lånet. Efter salget af ejendommen i marts 2014 udgjorde restgælden til [finans1] 10.423.739 GBP. Årsrapporten for 2014 medregnede gæld til finansielle institutter, men revisor tog forbehold for værdiansættelsen og fuldstændigheden af denne post, da tilstrækkeligt revisionsbevis ikke kunne opnås.

Subsekvente årsrapporter (2015-2018) viste fortsat gæld til [finans1], men var ureviderede og opgjorde resultatet til 0 kr. uden finansielle indtægter eller udgifter. I årsrapporten for 2019 var gælden til [finans1] ikke længere medregnet i passiverne, og egenkapitalen var korrigeret med et tilsvarende beløb, benævnt "Korrektion vedrørende gæld". Kommanditselskabet blev registreret som ophørt i august 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle afgøre, om afdøde som kommanditist i indkomståret 2014 skulle beskattes af en kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskabet, herunder om kommanditselskabet blev frigjort fra restgælden på selskabets 1. prioritetslån hos [finans1] i 2014.

Landsskatteretten bemærkede, at boet ikke havde bestridt, at kommanditselskabet aldrig havde betalt restgælden til [finans1] efter salget af ejendommen i 2014. Afdøde var skattepligtig af sin andel af kursgevinsten ved frigørelse fra gælden efter Kursgevinstloven § 23, jf. Kursgevinstloven § 20, da gælden var i fremmed valuta. Kursgevinsten skulle beskattes i det indkomstår, hvor kommanditselskabet blev frigjort for restgælden, jf. realisationsprincippet i Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Retten fandt, at:

• At [finans1] havde pantsikkerhed i ejendommen, forsikringssummer og transport i lejeindtægter, indebar ikke i sig selv, at kommanditselskabet blev frigjort for restgælden efter salget af ejendommen. Frigørelse ville forudsætte, at låneaftalen indeholdt non-recourse vilkår, hvilket ikke kunne konkluderes ud fra de fremlagte lånevilkår.
• Selvom låneaftalen ikke eksplicit viste non-recourse vilkår, var det en almindelig lånetype for ejendomsfinansiering i England. Det var ubestridt, at restgælden aldrig var betalt. Dette talte imod, at [finans1] ville undlade at opkræve gælden, især da kommanditselskabets stamkapital ikke var fuldt indbetalt, medmindre der var tale om non-recourse vilkår.
• Kommanditselskabets årsrapporter for 2015-2019 viste ingen renteudgifter, hvilket yderligere tydede på, at gælden ikke længere bestod i disse år.
• Bogføringen og årsrapporten for 2014, der medregnede gæld til [finans1], kunne ikke tillægges tilstrækkelig vægt, da revisor havde taget forbehold for balanceposten "gæld til finansielle institutter".
• De ureviderede årsrapporter for 2015-2018, der fortsat medtog gælden, kunne heller ikke tillægges væsentlig betydning.
• Selvom årsrapporterne for 2015-2018 nævnte, at ledelsen undersøgte muligheder for aftaler med kreditinstitutter, var der ikke fremlagt oplysninger, der underbyggede sådanne drøftelser.
• I årsrapporten for 2019 indgik restgælden ikke længere, og egenkapitalen var reguleret med et beløb svarende til gælden. Kommanditselskabet havde dog ikke medregnet en kursgevinst i resultatopgørelsen for 2019, og en frigørelse i 2019 kunne ikke hænge sammen med selskabets opløsning i 2020.

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at det påhvilede boet at godtgøre, at restgælden til [finans1] fortsat bestod pr. 31. december 2014. Da boet ikke havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at godtgøre dette, blev kursgevinsten henført til beskatning i indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om kursgevinst for indkomståret 2014 ved frigørelse for gæld i fremmed valuta i [virksomhed1].