Landsskatterettens afgørelse om skattepligtig indkomst for selskab vedrørende indsætninger på hovedanpartshavers konto

Sagen omhandlede et anpartsselskabs skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016, hvor SKAT havde foretaget ændringer baseret på kontante indsætninger og MobilePay-overførsler til hovedanpartshaverens private bankkonto. SKAT anså disse indsætninger for at være omsætning i selskabet, som derefter blev anset for udbetalt som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Som en konsekvens heraf godkendte SKAT fradrag for lønudgifter i selskabet.

SKATs afgørelse resulterede i en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst med 25.116 kr. for 2015 og 19.778 kr. for 2016. SKAT begrundede sin afgørelse med, at det ikke var dokumenteret, at de indsatte beløb var overført til selskabet og medregnet i selskabets omsætning. SKAT henviste til, at hverken kontoudtog, mellemregningskonto eller kontospecifikationer dokumenterede dette. Beløbene blev anset for momspligtige i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 og skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, og da hovedanpartshaveren havde modtaget beløbene, blev de betragtet som yderligere løn, fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst skulle ændres tilbage til det selvangivne. Repræsentanten henviste til en korresponderende klage vedrørende hovedanpartshaverens personlige indkomst og anførte, at den manglende dokumentation skyldtes hovedanpartshaverens ægtefælles kritiske helbredstilstand. Det blev gjort gældende, at MobilePay-overførslerne vedrørte kontantsalg i firmaet, som allerede var faktureret via webshoppen, og at de indsatte beløb var udligning af lån fra ægtefællen til selskabet eller tilbagebetaling af lån fra ægtefællens søn. Repræsentanten henviste til specifikationshæfter for tidligere år, der angiveligt dokumenterede gæld til virksomhedsledelsen, og fastholdt, at indbetalingerne i 2014 vedrørte indfrielse af gæld mellem selskabet og ægtefællen, uanset at beløbene var indgået på hovedanpartshaverens konto. Det blev også anført, at selskabet havde pligt til at selvangive sin indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og at skatteansættelsen kunne foretages skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke var fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvilket indebar en nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse af dags dato vedrørende hovedanpartshaverens personlige skatteansættelse (LSR j.nr. [sag2]), hvor indsætningerne på hovedanpartshaverens private bankkonto blev anset for skattepligtig lønindkomst fra selskabet. Som en konsekvens heraf godkendte Landsskatteretten, at selskabet kunne fradrage de tilsvarende beløb som lønudgifter.

Retten fandt, at SKAT med rette havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med indsætningerne eksklusiv moms, da det ikke var dokumenteret, at disse beløb allerede var medregnet i selskabets omsætning. Dette blev begrundet med, at:

• Den fremlagte balance, opgørelsen over salg på webshoppen, mellemregning mellem selskabet og hovedanpartshaveren, eller anden dokumentation, ikke viste, at indsætningerne allerede var medregnet.
• Hverken beløbenes størrelse eller datering fra kontoudtogene for hovedanpartshaverens private konto kunne sammenholdes med den fremlagte dokumentation for selskabets omsætning.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse om både forhøjelse af omsætning (ekskl. moms) og godkendelse af fradrag for lønudgifter (inkl. moms) i selskabet, hvilket resulterede i en samlet nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for de pågældende indkomstår.