Indkomst som honorarindkomst eller lønindkomst - manglende dokumentation for ophold og arbejde i Danmark

Sagen omhandlede Skattestyrelsens ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, hvor en indberettet lønindkomst på 95.460 kr. blev omklassificeret til honorarindkomst. Baggrunden for omklassificeringen var Skattestyrelsens tvivl om, hvorvidt klageren havde haft fast ophold og udført arbejde i Danmark i den pågældende periode.

Klageren udrejste til Norge den 18. september 2015 og indrejste i Danmark igen den 1. juli 2017. Selskabet [virksomhed1] ApS indberettede den 4. juli 2016 en lønindkomst på 95.460 kr. for klageren, dækkende perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. Samme dag modtog klageren seks lønoverførsler på i alt 75.882 kr. fra selskabet. Klageren havde en ansættelseskontrakt som provisionslønnet med 37 timer pr. uge, men kontrakten var ikke underskrevet. Klageren fremsendte et bekræftelsesbrev, der angav, at lønnen først skulle udbetales efter et halvt år grundet selskabets likviditetsproblemer. En opsigelseskontrakt fra maj 2016, fremsendt til A-kassen, angav dog, at lønnen var betalt løbende.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at klageren ikke havde dokumenteret et kontinuerligt ophold eller udført arbejde i Danmark i perioden. Klagerens skattepligt til Danmark indtrådte først den 1. juli 2016, da klageren var folkeregistertilmeldt i Norge. Bankkontoen viste begrænset aktivitet og ingen betaling af husleje i den omtvistede periode. Den samlede lønudbetaling den 4. juli 2016, samme dag som indberetningen til eIndkomst, blev anset for usædvanlig. Skattestyrelsen henviste til, at indberetninger til eIndkomst skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører, jf. Indkomstregisterloven § 3, stk. 1 og Indkomstregisterloven § 4, stk. 1. Dokumentation som telefonudskrifter (registreret i brors navn), lægebesøg og billeder med GPS-information blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for fast ophold eller arbejde i [by1]. Skattestyrelsen anså udbetalingen for en skattepligtig honorarindkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Klageren fastholdt, at der var tale om lønindkomst og bestred, at der ikke var udført arbejde eller haft ophold i Danmark. Klageren oplyste at have boet hos sin bror i perioden grundet manglende midler og at den udskudte lønudbetaling var en reel aftale. Klageren fremlagde yderligere dokumentation og tilbød vidneforklaringer for at bevise ophold og ansættelsesforhold. Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsen havde bevisbyrden for at anfægte ansættelsesforholdet og opholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at ansættelseskontrakten, bekræftelsesbrevet om lønudbetaling og opsigelseskontrakten ikke i sig selv kunne dokumentere et reelt og faktisk ansættelsesforhold og udført arbejde, jf. SKM2017.257.BR.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klagerens fremsendte billedmateriale, regnskabsspecifikationer for telefonforbrug og udskrifter fra Sundhed.dk dokumenterede ikke et fast ophold i Danmark eller udførelse af arbejde for [virksomhed1] ApS i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. Telefonudskrifterne vedrørte klagerens brors telefon og kunne derfor ikke anses som dokumentation for klagerens ophold.
• Klagerens bankkonto i [finans1] viste begrænset aktivitet fra 1. januar 2016 til 4. juli 2016. Der blev ikke betalt husleje eller modtaget børne-/ungeydelse i denne periode, hvilket indikerede, at klageren ikke havde ophold i Danmark. Den øgede aktivitet på kontoen fra 4. juli 2016 faldt sammen med klagerens ændring af bopæl til Danmark den 1. juli 2016.

Landsskatteretten konkluderede samlet, at den indberettede indkomst på 95.460 kr. ikke var almindelig lønindkomst, men skattepligtig honorarindkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. På den baggrund stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.