Landsskatteretten: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af underleverandører

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der drev rutebuskørsel og handicapkørsel, og som af SKAT blev efteropkrævet manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2015. Virksomheden havde i perioden 15. oktober 2014 til 15. oktober 2015 overtaget en kontrakt om handicapkørsel for [virksomhed3] – Flextrafik og var registreret med pligter for AM-bidrag og A-skat fra 16. maj 2015 til 15. oktober 2015, men havde ikke angivet lønindkomst.

SKATs kontrol, der blev igangsat på baggrund af politioplysninger om mistanke om falske eller fiktive fakturaer fra underleverandører, afslørede, at virksomheden havde fratrukket udgifter til underleverandørerne [virksomhed5] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] ApS. SKAT nægtede fradrag for disse udgifter, da der manglede tilstrækkelig dokumentation i form af timesedler, underskrevne samarbejdsaftaler og specifikationer af udført arbejde. Underleverandørernes branchekoder stemte ofte ikke overens med de fakturerede ydelser, og flere af dem var tvangsopløst eller under konkurs, og havde ikke været registreret som arbejdsgivere.

SKAT konkluderede, at de manglende dokumenterede udgifter til underleverandørerne dækkede over "sorte lønninger" til virksomhedens egne ansatte. Dette blev understøttet af, at indehaveren modtog SU i hele perioden, hvilket begrænsede hans egen arbejdsindsats, og at fakturaerne fra underleverandørerne indikerede brug af flere chauffører ("bil 1 – vikar 1 og bil 2 – vikar 2"). SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af lønudgifterne og forhøjede indehaverens indkomst samt efteropkrævede A-skat og AM-bidrag.

Klageren gjorde gældende, at virksomheden ikke havde ansatte, men udelukkende brugte underleverandører, og at klageren som uddannet pædagog under revalidering ikke havde den fornødne viden eller ressourcer til at kontrollere underleverandørernes overholdelse af skatte- og afgiftsregler. Klageren mente ikke at have været vidende om eller burde have været vidende om, at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter, og at der ikke generelt er et kædeansvar for beskatning af leverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Den, for hvis regning udbetalingen foretages, har pligt til at indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. [Kildeskatteloven § 46, stk. 1]. Hvis der ikke er modtaget skattekort, skal der indeholdes 55 pct. af A-indkomsten, jf. [Kildeskatteloven § 48, stk. 7].

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 pct. af grundlaget, som er ethvert vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Retten henviste til sin afgørelse i en sammenholdt sag (journal nr. 18-0003442), hvor det blev fastslået, at der ikke kunne godkendes fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed10] ApS, da der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Dette skyldtes manglende dokumentation for, at ydelserne var leveret, samt at fakturaerne ikke specificerede, hvor, hvornår eller af hvem arbejdet var udført, og der manglede time- eller arbejdssedler.

I overensstemmelse med denne afgørelse lagde Landsskatteretten til grund, at arbejdet for [virksomhed3] var udført, og at virksomheden var blevet honoreret herfor. Det måtte derfor antages, at arbejdet var udført af virksomhedens egne ansatte mod betaling. Retten tiltrådte således SKATs opfattelse af, at virksomheden havde haft lønansat personale.

Da virksomheden var registreret med pligt til indeholdelse af AM-bidrag og A-skat, men ikke havde angivet lønindkomst, fandt retten, at der ikke forelå en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at klageren kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse. Der blev henvist til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort som SKM2017.117.ØLR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse vedrørende manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for perioden 1. oktober 2014 – 31. december 2015.