Landsskatteretten ændrer skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed baseret på lavt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens vurdering af SKATs skønsmæssige ansættelse af en klagers virksomhedsoverskud for indkomstårene 2014 og 2015. Klageren, der drev en frisørsalon, havde ikke selvangivet virksomhedsresultat for de pågældende år, og SKATs beregning af klagerens privatforbrug viste et negativt eller usandsynligt lavt beløb.

SKAT forhøjede klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 160.000 kr. for 2014 og 168.000 kr. for 2015. Begrundelsen var manglende skatteregnskaber, momsregnskaber, bogføring og kasseafstemninger, hvilket førte til tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget. SKAT henviste til Skattekontrolloven § 1, stk. 1, Skattekontrolloven § 3, stk. 1, Skattekontrolloven § 6, stk. 1, Skattekontrolloven § 6, stk. 7, Skattekontrolloven § 6b, stk. 1, Skattekontrolloven § 6b, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3. SKAT baserede sit skøn på Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for husstande af klagerens størrelse, korrigeret for samlivsperioden.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af de skønsmæssigt ansatte beløb. Klageren anførte, at årsrapporten for 2015 med sammenligningstal for 2014 var indsendt, og at der var forvirring omkring CVR-numre. Klageren medgav manglende daglige kasseafstemninger, men argumenterede for, at dette ikke automatisk berettigede tilsidesættelse af regnskabet. Klageren bestred SKATs brug af Danmarks Statistik som grundlag for skønnet, idet klagerens og kærestens livscyklus (nystartet selvstændig og studerende) ikke var repræsentativ for den anvendte statistik. Klageren foreslog i stedet at anvende satserne for rådighedsbeløb fra gældssaneringsbekendtgørelsen som målestok for et minimum antageligt privatforbrug. Det blev også fremhævet, at klageren i første halvår af 2015 var i behandling for lymfekræft, hvilket påvirkede privatforbruget betydeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren og kæresten boede sammen fra den 1. oktober 2014. Da de selvangivne beløb ikke gav plads til et antageligt privatforbrug, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, jf. SKM2011.208H.

Landsskatteretten fandt dog, at SKATs skøn, baseret på Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug, var for højt. Retten henviste til, at klageren i 2014 kun havde lejet et værelse, og at kæresten var studerende i både 2014 og 2015. På den baggrund skulle skønnet i stedet baseres på satserne for rådighedsbeløb i gældssaneringsbekendtgørelsen.

Beregning af minimum antageligt privatforbrug

Manglende indtægter og fordeling

Landsskatteretten opgjorde de manglende indtægter som følger:

• Indkomståret 2014: 117.000 kr. (118.410 kr. - 1.351 kr. i husstandens privatforbrug).
• Indkomståret 2015: 85.000 kr. (186.720 kr. - 101.553 kr. i husstandens privatforbrug).

Da klagerens virksomhed først startede den 1. november 2014, kunne overskud af virksomhed kun ansættes for november og december 2014. De 117.000 kr. blev fordelt forholdsmæssigt over året, hvilket resulterede i en yderligere omsætning på 19.500 kr. for virksomheden i 2014. Heraf blev 15.600 kr. anset som overskud af virksomhed, mens den resterende del af forhøjelsen på 97.500 kr. blev anset som anden personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1.

For indkomståret 2015 blev 68.000 kr. af de manglende indtægter på 85.000 kr. anset som overskud af virksomhed.

Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.