Fradrag for udgifter til voldgiftssag og bod efter brud på fortrolighedsklausul

[virksomhed1] A/S, et handelsfirma inden for strengstøbejern, søgte fradrag for udgifter på 2.250.151 kr. til en voldgiftssag og en bod i indkomståret 2014. Sagen opstod, da selskabet under en due diligence-proces i forbindelse med et opkøb af [virksomhed3] ved en fejl sendte en fortrolig samarbejdsaftale med deres største leverandør, [virksomhed2], til en tidligere medarbejder hos [virksomhed2]. Dette førte til, at [virksomhed2] opsagde aftalen og anlagde en voldgiftssag for brud på fortrolighedsklausulen.

Voldgiftsrettens afgørelse

Voldgiftsinstituttet afgjorde, at [virksomhed1] A/S havde brudt fortrolighedsaftalen og var berettiget til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. [virksomhed1] A/S blev pålagt at betale 200.000 EUR i bod til [virksomhed2] samt dække sagens omkostninger. Bodens størrelse blev fastsat med udgangspunkt i [virksomhed2]’s forventede indtjening for 2014.

SKATs argumentation

SKAT godkendte ikke fradraget med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT argumenterede, at udgiften til erstatning og sagsomkostninger ikke var afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde selskabets indkomst, da bruddet på fortrolighedsklausulen ikke var nært knyttet til den forretningsmæssige aktivitet. SKAT mente desuden, at brud på en fortrolighedsklausul ikke er et udslag af en normal driftsrisiko, og at udgiften havde en pønal karakter. Endvidere blev en del af omkostningerne anset for at vedrøre et andet selskab, [virksomhed4].

Klagerens argumentation

[virksomhed1] A/S påstod, at udgifterne var fradragsberettigede, da de var afholdt for at sikre selskabets fremtidige omsætning og markedsposition i et presset marked. Selskabet anførte, at de var nødsaget til at overveje alternativer, da [virksomhed2] selv ønskede at levere direkte til [virksomhed1] A/S' største kunder. De argumenterede, at boden var en kompensation for indtægtstab for [virksomhed2] og ikke havde en pønal karakter, hvilket ifølge retspraksis (bl.a. SKM2004.71.HR) ville berettige til fradrag. De henviste også til TfS 1988.321.LSR og UFR 1942.335 HRD som eksempler på, at udgifter afholdt for at fastholde indkomstgrundlag eller sikre fremtidig fortjeneste er fradragsberettigede, selvom de skyldes overtrædelser eller tabte sager. Selskabet bestred også, at udgifterne vedrørte [virksomhed4], da voldgiftsretten ikke godkendte [virksomhed2]’s krav herom.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til voldgiftssag og bod. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften er et udslag af en normal driftsrisiko.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Manglende tilknytning til indkomsterhvervelse: Udgifterne udspringer af selskabets dispositioner i forbindelse med salgsbestræbelserne af selskabets aktier. Disse udgifter anses for afholdt i selskabets aktionærers interesse og har derfor ikke den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.
• Ikke normal driftsrisiko: Overtrædelsen af fortrolighedsklausulen, som skete ved at sende aftaler og prislister fra leverandøren til en tredjepart (en konkurrent), anses ikke for at være et udslag af en normal driftsrisiko. Det måtte have stået klart for klageren, at de overtrådte klausulen. At selskabet mente, det var nødvendigt for at beholde markedspositionen, ændrer ikke dette.
• Bodens karakter: Selvom voldgiftsinstituttet brugte leverandørens forventede indtjening som beregningsgrundlag for boden, fratager dette ikke boden dens pønale karakter. Boden anses fortsat for at være af en pønal karakter og har ikke en direkte og naturlig sammenhæng med driften af selskabet.
• Udgifter vedrørende andet selskab: Den del af udgiften, der vedrører spørgsmålet om kreditnotaer vedrørende leverancer til [virksomhed4], anses ikke for at have den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, da den vedrører det kinesiske selskab, [virksomhed4], og ikke klageren.

På baggrund af ovenstående kunne klageren ikke få fradrag for udgifterne til voldgiftssag og bod.