Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Ingen skattepligtig lejeindtægt vedrørende ejendom stillet til rådighed for bror

Dato

16. september 2021

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fribolig, Lejeindtægt, Skattepligtig indkomst, Ekstraordinær genoptagelse, Bevisbyrde, Faktisk benyttelse, Forbrugsdata

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med en ikke-selvangivet indtægt fra fribolig. SKAT havde forhøjet indkomsten med henholdsvis 10.830 kr. (2012), 64.187 kr. (2013) og 63.423 kr. (2014), idet klagerens bror var CPR-registreret på ejendommen i de pågældende perioder, og SKAT anså det for groft uagtsomt, at indtægten ikke var selvangivet, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse for 2012 og 2013 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. og anførte principalt, at indkomstansættelserne for 2012 og 2013 var ugyldige, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Det blev hævdet, at klageren hverken forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket en urigtig ansættelse, da broren ikke havde beboet ejendommen, men alene haft sin folkeregisteradresse der. Dette var ifølge klageren ikke tilstrækkeligt til at udløse selvangivelsespligt.

Subsidiært for 2012 og 2013, og principalt for 2014, blev det gjort gældende, at der ikke var hjemmel til at beskatte klageren af beløbet. Klageren henviste til Statsskatteloven § 4, litra b, og argumenterede for, at bestemmelsen kun hjemler beskatning af faktisk benyttelse og ikke blot rådighedsbeskatning, i modsætning til Ligningsloven § 16. Det blev fremført, at ejendommen ikke havde været anvendelig til bebølse i perioden 29. oktober 2012 til 31. december 2014 på grund af en vandskade, og at den heller ikke faktisk var blevet benyttet af broren.

Som dokumentation for den manglende bebølse fremlagde klageren:

  • Erklæringer fra brorens ekskæreste og en nabo, der bekræftede, at broren boede andetsteds.
  • Udskrifter af vand- og elforbrugsopgørelser, der viste et minimalt forbrug, hvilket ifølge klageren var en klar indikation på, at ejendommen ikke var beboet. Det blev anført, at et højere elforbrug i en periode skyldtes affugtere efter vandskaden, og at der i 2014 slet ikke var vandforbrug.
  • En erklæring fra VVS-firmaet, der udbedrede vandskaden, som bekræftede skadens omfang og at ejendommen ikke så ud til at være beboet ved besigtigelsen.

Klageren henviste desuden til SKM2005.404.HR, hvor Højesteret lagde vægt på et meget lavt energiforbrug som bevis for manglende bopæl. Klageren bestred også SKATs værdiansættelse af friboligen, idet ejendommen reelt skulle betragtes som en grund på grund af dens dårlige stand og efterfølgende nedrivning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det blev også fremhævet, at enhver skattepligtig har pligt til at selvangive sin indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1.

Retten anerkendte, at udlejeren af en ejendom skal beskattes af den objektive udlejningsværdi (markedslejen), når ejendommen vederlagsfrit eller til en uvæsentligt lavere leje overlades til en slægtning eller nærtstående. Idet klagerens bror var tilmeldt adressen i de omhandlede indkomstår, påhvilede det som udgangspunkt klageren at godtgøre, at der ikke skulle medregnes lejeindtægt.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens bror ikke havde beboet ejendommen i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Dette blev begrundet med følgende:

  • Det minimale forbrug af el, hvor det højere forbrug i perioden november 2012 til februar 2013 sandsynligvis skyldtes brug af affugtere i forbindelse med en vandskade.
  • Det manglende forbrug af vand i indkomståret 2014, samt det minimale forbrug på 8 m3 vand i 2013, som sandsynligvis kunne tilskrives vandskaden.
  • Vandskaden blev sandsynliggjort af en erklæring fra VVS-firmaet, der udbedrede skaden. Erklæringen angav, at ejendommen ikke så ud til at være beboet ved besigtigelsen, og at oliefyret var ude af drift, hvilket førte til frostsprængning af vandrør.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelserne vedrørende lejeindtægt for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 til 0 kr.

Lignende afgørelser