Landsskatteretten: Fuldt befordringsfradrag godkendt for beslagsmedlærling og travkusk

Sagen omhandler en klagers ret til befordringsfradrag for indkomstårene 2015 og 2016. Klageren var ansat i to jobs: som beslagsmedslærling og som travkusk. SKAT havde oprindeligt reduceret klagerens selvangivne befordringsfradrag betydeligt på grund af manglende dokumentation, og godkendte kun et mindre beløb baseret på dokumenterede brændstofudgifter. Klagerens repræsentant påstod et væsentligt højere fradrag, opdelt efter de to ansættelsesforhold.

Klagerens bopæl var i [by1], mens lærepladsen som beslagsmed var 110 km væk i [by2]. Arbejdet som travkusk foregik på forskellige travbaner i Danmark og Sverige. Repræsentanten argumenterede for, at afstanden til lærepladsen ikke var ekstraordinær lang, og at klageren derfor ikke var underlagt et skærpet dokumentationskrav for denne del af kørslen. For arbejdet som travkusk fremlagde repræsentanten omfattende dokumentation, herunder lister over antal kørte løb, indtjente præmier og verificerbare løbsdatoer. Det blev også anført, at befordringsfradraget er uafhængigt af det anvendte transportmiddel, og at klageren både kørte i egen bil, samkørte og lånte forældrenes bil.

SKAT fastholdt, at de fremlagte kontoudtog for brændstofkøb ikke understøttede det påståede kørselsomfang, og at der var en skærpet bevisbyrde for de lange afstande til travbanerne. SKAT mente desuden, at der ikke var tilstrækkelig plads til privat kørsel i de opgjorte kilometertal for klagerens biler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede klagen over SKATs afgørelse af 20. februar 2018, som erstattede en tidligere afgørelse af 2. november 2017. Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse af 20. februar 2018 var truffet inden for de gældende frister i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Materiel vurdering

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes efter Ligningsloven § 9 C med en kilometertakst fastsat af Skatterådet, og fradrag gives kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang, påhviler klageren, især når afstanden er ekstraordinært lang, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten vurderede klagerens befordringsfradrag for to ansættelsesforhold:

• Arbejde som beslagsmedslærling: Klageren havde en daglig transport på 220 km tur/retur. Landsskatteretten fandt, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han befordrede sig til denne arbejdsgiver i 216 dage i hvert af de påklagede indkomstår. Dette blev begrundet med, at klageren ifølge lønsedlerne arbejdede fuld tid, og at de kørte kilometer kunne rummes inden for det antal kilometer, klagerens biler skønnes at have kørt, understøttet af synsrapporter.

• Arbejde som travkusk: Klageren påstod fradrag for kørsel til forskellige travbaner. Landsskatteretten lagde vægt på følgende dokumentation og oplysninger:

  • Fremlagte lister viste, at klageren havde kørt henholdsvis 377 og 249 løb i de påklagede indkomstår.
  • Klageren havde indtjent betydelige præmiesummer (1.071.674 kr. i 2015 og 604.559 kr. i 2016).
  • Udspecificerede lister med oplysninger om hvert enkelt løb, herunder bane, løbsnummer, hestens navn og placering, var fremlagt.
  • Repræsentanten havde oplyst, at løbsdatoerne kunne verificeres via en offentlig hjemmeside, og at klageren udover kørsel i egen bil også havde samkørt med andre jockeyer eller benyttet forældrenes bil. Landsskatteretten bemærkede, at fradraget er uafhængigt af det anvendte befordringsmiddel, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.1.

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at han havde befordret sig til travbanerne i det påståede omfang.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte et befordringsfradrag på 100.397 kr. for indkomståret 2015 og 91.583 kr. for indkomståret 2016.