Landsskatteretten: Ikke fradrag for underskud ved travhestevirksomhed - manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers anmodning om fradrag for underskud i en personligt drevet travhestevirksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT havde afvist fradragene med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssig og i en etableringsfase, og henviste til et styresignal fra SKAT samt tidligere momsbehandling.

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1], som blev startet den 1. september 2011 med aktiviteter inden for træning, opdræt og deltagelse i travløb, hvor indtægterne primært kom fra præmier. Klagerens repræsentant oplyste, at klageren og ægtefællen havde 30 års erfaring med heste, og at ægtefællen stod for træningen. Efter virksomhedens opstart blev professionelle kuske anvendt, og der var foretaget tiltag for at forbedre indtjeningen, herunder salg af heste med lavt indtjeningspotentiale, træning med professionelle trænere, medicinsk behandling af heste og brug af bedre hingste til opdræt.

Virksomheden drives fra en bebølsesejendom i landzone. Klagerens repræsentant fremhævede, at SKAT i forbindelse med en moms-kontrol i 2016 alene havde bemærkninger til olieafgiften, hvilket klageren tolkede som en stiltiende godkendelse af virksomhedens erhvervsmæssige karakter.

Virksomhedens økonomiske resultater

Virksomhedens selvangivne resultater for 2011-2017 var som følger:

Klagerens regnskaber for 2013-2017 viste følgende detaljer:

Klageren fremlagde også et budget for 2018, der forventede et overskud på 35.075 kr. baseret på forventede præmieindtægter på 285.000 kr., men uden budgetterede afskrivninger.

SKATs begrundelse

SKAT argumenterede for, at virksomheden ikke længere var i en indkøringsfase i 2014-2016, da klagerens ægtefælle havde beskæftiget sig med travheste siden 1991, og virksomheden overtog heste allerede i 2009, før den formelle registrering i 2011. SKAT mente, at de samlede præmiesummer i forhold til omkostningerne i 2011-2017 ikke tydede på, at underskuddene var forbigående. Det positive resultat i 2013 skyldtes alene opskrivning af heste og manglende afskrivninger. SKAT fandt ikke, at der var lagt tilstrækkelig vægt på at skabe et positivt resultat, og mistænkte en privat interesse for travsport som den primære drivkraft. SKAT afviste også, at den tidligere moms-kontrol udgjorde en positiv tilkendegivelse om erhvervsmæssig drift i skattemæssig forstand.

Klagerens begrundelse

Klageren fastholdt, at virksomheden startede den 1. september 2011, og at den tidligere private hesteholdserfaring var en forudsætning for opstarten. Klageren henviste til SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT, der ifølge klageren lemper reglerne for fradrag for underskud vedrørende væddeløbsheste/stutterier og beskriver, hvordan vurderingen skal foretages fra 2011 og frem. Klageren mente, at styresignalet gav tro på, at virksomheden kunne lykkes, og at der var tid til at arbejde målrettet mod rentabilitet. Klageren argumenterede desuden for, at en momsregistrering kræver en erhvervsmæssig virksomhed, og at SKATs manglende bemærkninger ved moms-kontrollen i 2016 derfor måtte betyde en anerkendelse af virksomhedens erhvervsmæssige karakter. Klageren fremlagde desuden praksis fra Landsskatteretten og Skatteministeriet, der understøtter, at en etableringsfase kan strække sig over en længere årrække afhængig af den konkrete situation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud i klagerens travhestevirksomhed for indkomstårene 2014-2016.

Sagens formalitet

Klagerens argument om en retsbeskyttet forventning, baseret på SKATs tidligere kontrol af momsangivelsen for 1. halvår 2016 uden bemærkninger til virksomhedens drift, blev afvist. Landsskatteretten lagde vægt på:

• SKATs overholdelse af fristerne for ændring af den skattepligtige indkomst, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
• At skattemyndighedernes passivitet (manglende reaktion på selvangivet underskud) ikke skaber en retsbeskyttet forventning, jf. SKM2001.123.ØLR.

Fradrag for underskud

Landsskatteretten vurderede, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016. Begrundelsen var, at der ikke var udsigt til, at virksomheden, efter en etableringsfase, ville kunne give et resultat på 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger. Retten henviste til:

• Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som grundlag for fradrag for udgifter i erhvervsmæssig virksomhed, og princippet om, at underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst.
• Højesterets dom i TfS 1994, 364, der fastslår, at landbrugsdrift skal være sædvanlig, forsvarlig og tilsigte et rimeligt driftsresultat for at være erhvervsmæssig.
• Landsskatterettens kendelse SKM2005.519.LSR og Retten i [by3]s dom SKM2009.747.BR, der understreger, at vurderingen af rentabilitet skal baseres på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre der er tale om ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase.
• SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT, der angiver kriterier for erhvervsmæssig drift af væddeløbsstalde/stutterier, herunder teknisk-faglig forsvarlighed, rationel drift, brug af professionelle trænere/kuske og udsigt til overskud.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden udviste betydelige underskud før driftsmæssige afskrivninger i alle de påklagede år (2014: -215.948 kr., 2015: -411.532 kr., 2016: -191.501 kr.).
• De positive resultater i 2013 (26.436 kr.) og 2017 (3.372 kr.) blev ikke anset for pålidelige, da indtægterne var markant lavere end udgifterne, der ikke var foretaget afskrivninger, og overskuddet skyldtes udokumenterede opskrivninger af besætningen (260.000 kr. i 2013 og 190.000 kr. i 2017).
• Klagerens budget for 2018 blev anset for urealistisk, da det budgetterede med markant højere præmieindtægter (285.000 kr.) end tidligere år, uden at dette var sandsynliggjort, og der var ikke budgetteret med afskrivninger.
• Den omstændighed, at SKAT ikke havde ændret klagerens momstilsvar, kunne ikke føre til et andet resultat, da den skattemæssige og momsmæssige vurdering af erhvervsmæssig/økonomisk virksomhed ikke er identisk, og SKAT ikke ændrer momstilsvar med tilbagevirkende kraft i sådanne tilfælde, jf. SKM2011.282.SKAT.
• Samlet set havde driften givet betydelige underskud i 5 ud af 7 år, og der var ikke udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover.