Landsskatteretten: Skattepligt af overførsler, indsætninger og leasingydelser - Indkomstår 2014-2016

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs forhøjelse af en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Forhøjelserne skyldtes en række bankoverførsler til klagerens private konto samt betalinger af leasingydelser for biler, som klageren var registreret som leasingtager af. SKAT anså beløbene for skattepligtig indkomst, primært som betaling for udført arbejde for en virksomhed ejet af klagerens søn, og foretog ekstraordinær ansættelse.

SKATs og klagerens argumenter

SKAT argumenterede for, at alle indsætninger på klagerens bankkonto var skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. De mente, at klageren havde udført arbejde for sønnens virksomhed, og at overførslerne samt betaling af leasingydelser var aflønning herfor. SKAT påberåbte sig Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 for at foretage ekstraordinær ansættelse, da klageren ifølge SKAT havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. For indkomstårene 2014 og 2015 var klageren omfattet af den korte ligningsfrist, men SKAT mente, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse suspenderede denne frist.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at overførslerne enten var tilbagebetaling af et lån til sønnen, midler der blot var passeret gennem klagerens konto for at blive hævet af sønnen, eller afgiftsfrie gaver fra børnene, jf. Boafgiftsloven § 22. Klageren bestred også at have udført arbejde for sønnens virksomhed. Vedrørende leasingbilerne forklarede klageren, at han kun havde underskrevet kontrakterne, men at de reelle brugere og betalere af ydelserne var hans sønner. Formelt gjorde klageren gældende, at SKATs afgørelser for 2014 og 2015 var ugyldige på grund af manglende overholdelse af fristreglerne i Bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren henviste til, at 6-måneders varslingsfristen var overskredet, da SKAT havde haft kundskab om forholdene længe før varslingen blev sendt. Klageren påpegede, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT får kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, og ikke først når SKAT har tilstrækkelige oplysninger til en korrekt ansættelse, jf. SKM2018.481.HR.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 var omfattet af den forkortede ligningsfrist. Selvom klagerens undladelse af selvangivelse af de betydelige indsætninger på hans bankkonto måtte tilregnes ham som groft uagtsomt, hvilket i princippet åbnede for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, var SKATs reaktionsfrist på 6 måneder ikke overholdt. Retten fastslog, at kundskabstidspunktet for indsætningerne var den 17. februar 2017, hvor SKAT modtog klagerens bankkontoudskrifter. Varslingsfristen udløb derfor den 17. august 2017, men varsel blev først sendt den 11. oktober 2017. Dette medførte, at SKATs afgørelse vedrørende overførsler til konto og andre indsætninger for indkomstårene 2014 og 2015 var ugyldig.

Vedrørende betalinger af leasingydelser for alle tre indkomstår (2014-2016) fandt Landsskatteretten, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ikke var den reelle bruger af bilerne. Retten lagde vægt på, at klagerens svigerdatter havde afholdt leasingydelserne, og at klageren i perioden ejede og brugte andre biler, der dækkede hans kørselsbehov. Klageren havde derfor ikke opnået en økonomisk fordel, og disse beløb blev nedsat til 0 kr.

For indkomståret 2016 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende overførsler til konto (167.250 kr.) og andre indsætninger (26.000 kr.). Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at disse beløb var skatteansættelsen uvedkommende, og at påstande om gaver eller tilbagebetaling af lån ikke var underbygget af objektive momenter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at efter Statsskatteloven § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægt som skattepligtig indkomst. Hvis yderligere indtægtskilder konstateres, eller en skatteyder har modtaget ikke-selvangivne indtægter af en vis størrelse, kan indkomsten forhøjes. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR. Skatteyderen har pligt til at selvangive sine indtægter og redegøre for grundlaget herfor, jf. Skattekontrolloven § 1.

Overførsler til konto (Indkomstårene 2014 og 2015)

Klageren var omfattet af den forkortede ligningsfrist, som udløb henholdsvis den 1. juli 2016 for indkomståret 2014 og den 1. juli 2017 for indkomståret 2015. Da der var modtaget indsætninger af betydelige beløb på klagerens bankkonto, og klageren ikke kunne godtgøre, at disse var skatteansættelsen uvedkommende, fandt Landsskatteretten, at undladelsen af selvangivelse måtte tilregnes klageren som groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Dog fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens reaktionsfrist ikke var overholdt. Skattestyrelsen modtog kontoudskrifter fra klagerens bank den 17. februar 2017, hvorved forholdet vedrørende indsætningerne var fuldt oplyst. Kundskabstidspunktet for indsætningerne i indkomstårene 2014 og 2015 skulle derfor regnes fra den 17. februar 2017, hvorefter varslingsfristen udløb den 17. august 2017, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og SKM2018.481.HR samt SKM2018.520.HR. Da varsel blev udsendt den 11. oktober 2017, var fristen overskredet. Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at der var tale om tilsvarende forhold i 2014 og 2015 som i 2016, hvorfor betingelsen i Bekendtgørelse om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1, nr. 4 ikke var opfyldt. Som følge heraf blev Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indsætningerne i indkomstårene 2014 og 2015 kendt ugyldig.

Betalinger af leasingydelser (Indkomstårene 2014-2016)

Klageren var registreret som leasingtager og bruger af en BMW M5 (2014-2015) og en Mercedes-Benz E63 (2015-2016). Klageren ejede og brugte dog andre biler i samme periode, som dækkede hans kørselsbehov. Det fremgik af kontoudskrifter fra klagerens svigerdatter, at hun havde afholdt samtlige leasingydelser i 2014 og 2015, samt fem ydelser i 2016.

Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ikke var den reelle bruger af leasingbilerne. Retten lagde vægt på svigerdatterens betalinger og klagerens ejerskab af andre biler. Klageren havde således ikke oppebåret nogen økonomisk fordel ved svigerdatterens betalinger af leasingudgifter. Landsskatteretten nedsatte derfor SKATs afgørelse for dette punkt til 0 kr. for alle indkomstår.

Overførsler til konto (Indkomståret 2016)

Klageren havde modtaget 167.250 kr. i overførsler i indkomståret 2016 fra sin svigerdatter. Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af disse overførsler, da han havde modtaget beløb af ikke uvæsentlig størrelse og ikke havde godtgjort, at de var skatteansættelsen uvedkommende. Påstanden om, at en overførsel var en afgiftsfri gave, og at andre var tilbagebetaling af lån, var ikke underbygget af objektive momenter. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse for overførslerne på 167.250 kr. i indkomståret 2016.

Andre indsætninger (Indkomståret 2016)

Klageren havde modtaget indsætninger for samlet 26.000 kr. på sin konto i indkomståret 2016. Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af disse indsætninger. Retten lagde vægt på, at beløbene var af ikke uvæsentlig størrelse, og at klageren ikke havde godtgjort, at indsætningerne var skatteansættelsen uvedkommende. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse for indsætningerne på 26.000 kr. i indkomståret 2016.