Landsskatteretten tillader forholdsmæssig fordeling af elforbrug og afgiftsfritagelse for VE-produceret elektricitet

Sagen omhandler et selskabs anmodning om bindende svar vedrørende fordeling af afgiftsbelagt indkøbt elektricitet og afgiftsfritaget egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg, samt spørgsmålet om opkrævning af elafgift fra lejere. Selskabet, der driver landbrugsrådgivning og udlejer ejendomme, har to solcelleanlæg, der er nettoafregnet på timebasis efter gruppe 2-ordningen. En del af den producerede elektricitet sælges til elnettet, mens resten forbruges af selskabet selv, et datterselskab og forskellige lejere (tilknyttede og eksterne).

Selskabet ønskede at fordele den afgiftsbelagte og afgiftsfrie elektricitet ud fra en månedsvis måling af indkøb, produktion og forbrug til de respektive formål, da det ikke er teknisk muligt at måle direkte, om det er afgiftsbelagt eller afgiftsfri el, der forbruges til de enkelte formål. Selskabet foreslog en forholdsmæssig fordeling baseret på det samlede elforbrug og bimålinger, som vist i et eksempel:

SKAT afviste selskabets forslag og henviste til, at kun direkte forbrug af elproducenten eller en lejer i en udlejningsejendom er afgiftsfritaget, jf. Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra c. SKAT mente, at den foreslåede månedlige fordeling ikke kunne anses for en gyldig opgørelse, der ikke forlods allokerer egenproduktionen, og henviste til SKM2013.272.SR.

Selskabet påklagede SKATs afgørelse og argumenterede for, at den foreslåede fordelingsmetode netop forhindrer forlods allokering af afgiftsfri elektricitet til ikke-godtgørelsesberettigede formål. Selskabet fremhævede, at Lov nr. 901 af 4. juli 2013 udvidede personkredsen for afgiftsfritagelse til også at omfatte lejere i udlejningsejendomme, når udlejeren ejer VE-anlægget. Selskabet henviste desuden til SKM2009.725.SKAT for at afklare, hvornår udlejer henholdsvis lejer anses for forbruger af elektriciteten. Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmål 1 skulle afvises på grund af manglende klarhed i de faktiske oplysninger, og at spørgsmål 2 skulle hjemvises, da det ikke var realitetsbehandlet af SKAT. Selskabet fastholdt, at der var tilstrækkelige oplysninger, og at Landsskatteretten kunne realitetsbehandle begge spørgsmål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og besvarede spørgsmål 1 med "Ja" og spørgsmål 2 med "Nej".

Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet ejer de to solcelleanlæg, som er placeret i forbindelse med selskabets ejendomme, der anvendes af selskabet og dets lejere. Det direkte forbrug af elektricitet fra selskabets solcelleanlæg hos både selskabet og dets lejere blev fundet afgiftsfritaget i henhold til Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra c.

Selskabet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse af eget elforbrug, da der sker nettoafregning efter gruppe 2 på timebasis mellem selskabet og dets elleverandør, jf. Elafgiftsloven § 2, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at der hverken i ordlyden af Elafgiftsloven § 2, stk. 3 eller forarbejderne til Lov nr. 901 af 4. juli 2013 er støtte for at kræve nettoafregning direkte over for den enkelte lejer. Selskabet kan derfor foretage nettoafregningen over for elleverandøren på vegne af sine lejere, og dette ændres ikke af en månedsvis administrativ aflæsning og opgørelse af lejernes elforbrug.

Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet opfylder betingelsen i Elafgiftsloven § 2, stk. 4, såfremt selskabet kan redegøre for, at den afgiftsfri elektricitet anvendes af selskabet selv eller dets lejere.

Forbrugsfordeling

Ved vurderingen af, hvem der er forbruger af elektriciteten, lagde Landsskatteretten til grund, at:

• Tilknyttede lejeres elforbrug anses for selskabets (udlejers) forbrug, når elforbruget til fællesfaciliteter er indeholdt i den faste leje.
• Eksterne lejeres elforbrug anses for lejers forbrug, når elforbruget fremgår særskilt via lejen.

Dette er i overensstemmelse med SKM2009.725.SKAT. Landsskatteretten har ikke vurderet de enkelte lejeaftaleforhold.

Selskabets påtænkte forholdsmæssige fordeling af elforbruget, hvor der tages udgangspunkt i det samlede målte elforbrug til de enkelte aktiviteter og derefter en ligelig fordeling af den afgiftsbelagte og afgiftsfrie elektricitet, blev godkendt. Landsskatteretten fandt, at denne metode ikke medfører en forlods allokering af det afgiftsfrie elforbrug. Henvisningen til SKM2013.272.SR blev ikke fundet direkte sammenlignelig.

Konklusion på spørgsmål 1 og 2

• Spørgsmål 1: Besvares med "Ja". Selskabet kan fordele den afgiftsbelagte indkøbte el og den afgiftsfritagne elproduktion fra VE-anlægget ud fra en månedsvis måling af henholdsvis indkøb, produktion og forbrug til de respektive formål.
• Spørgsmål 2: Besvares med "Nej". Selskabet skal ikke opkræve og afregne elafgifter på den del af forbruget, der produceres på VE-anlægget og viderefaktureres til lejere i selskabets huse, forudsat at elektriciteten er forbrugt af selskabet og dets lejere og fordelt som beskrevet i spørgsmål 1.

Landsskatteretten bemærkede, at afgørelsen er truffet på det foreliggende grundlag og det lovgrundlag, der var gældende på tidspunktet for anmodningen om bindende svar. Efterfølgende lovændringer er ikke inddraget.