Højesteret tillægger retssag om familiesammenføring opsættende virkning

Sagen omhandler en tyrkisk statsborgers ansøgning om familiesammenføring med sin danske ægtefælle og spørgsmålet om, hvorvidt retssagen om afslag på opholdstilladelse skal tillægges opsættende virkning, så hun kan opholde sig i Danmark under sagens behandling.

Sagens Baggrund

• Ansøgning om familiesammenføring: Kærende ansøgte den 21. november 2017 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med sin ægtefælle, der er dansk statsborger.
• Udlændingestyrelsens afslag: Den 1. december 2017 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen og fastsatte en udrejsefrist til den 17. december 2017. Afslaget blev begrundet med, at Kærende ikke var fyldt 24 år, og at der ikke var oplyst om ganske særlige grunde til at fravige alderskravet. Desuden blev det anset for tvivlsomt, om ægteskabet var indgået efter begge parters ønske, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1 og Udlændingeloven § 9c, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 11.

Klage og Administrativ Behandling

• Klage til Udlændingenævnet: Kærende påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse den 15. januar 2018.
• Udlændingenævnets stadfæstelse: Den 24. august 2018 stadfæstede Udlændingenævnet afslaget. Nævnet lagde vægt på, at parret er nærtbeslægtede (fætter og kusine), hvilket skaber en formodning for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske. Det blev også fremhævet, at parret ikke havde haft et længerevarende og indgående kendskab til hinanden forud for ægteskabet, og at de ikke havde boet sammen før ægteskabet. Desuden blev det bemærket, at Kærendes søster tidligere var blevet familiesammenført med sin fætter, som også er ægtefællens fætter.

Retssagens Forløb

• Byrettens afgørelse: Kærende indbragte Udlændingenævnets afgørelse for Københavns Byret den 24. juni 2019. Byretten ophævede ved dom af 26. oktober 2020 Udlændingenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Byretten fandt, at det var godtgjort, at ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske, baseret på parrets forklaringer, længden af deres samliv i Danmark (ca. 3 år) og det faktum, at de havde et fællesbarn født i december 2019. Byretten lagde vægt på, at parrets forklaringer virkede oprigtige og troværdige, og at de var bestyrket af familiemedlemmers forklaringer.
• Landsrettens behandling: Udlændingenævnet ankede byrettens dom til Østre Landsret den 23. november 2020. Kærende nedlagde påstand om, at retssagen skulle tillægges opsættende virkning, så hun kunne opholde sig i Danmark under ankesagen.
• Landsrettens afslag på opsættende virkning: Ved kendelse af 8. juli 2021 afviste Østre Landsret Kærendes anmodning om opsættende virkning. Landsretten fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en undtagelsesvis opsættende virkning. Landsretten fremhævede, at Kærende ikke havde haft lovligt ophold i Danmark siden den 17. december 2017, og at udlændingemyndighedernes interesse i at håndhæve udlændingelovgivningen vejede tungere end Kærendes interesse i at forblive i landet.
• Kæremål til Højesteret: Kæremålet til Højesteret angik, om landsretten med rette havde afvist anmodningen om opsættende virkning.

Højesterets Afgørelse

Højesteret ændrede landsrettens kendelse og tillagde retssagen opsættende virkning. Dette betyder, at Kærende kan opholde sig i Danmark, mens sagen behandles af landsretten.

Retten lagde vægt på følgende:

• Domstolene kan undtagelsesvis tillægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning, selv uden udtrykkelig lovhjemmel.
• Afgørelsen beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at afgørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågældende derved kan blive påført.
• Det tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for den nedlagte påstand.
• Byretten havde ophævet Udlændingenævnets afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling, idet den fandt, at ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske, og at parret havde et fællesbarn og havde samlevet i Danmark i ca. tre år.

Højesteret fandt, at udlændingemyndighedernes interesse i håndhævelsen af udlændingelovgivningen måtte vige for Kærendes særlige interesse i, at familien kan forblive sammen i Danmark, mens ankesagen verserer for landsretten.

Sagsomkostninger

Udlændingenævnet blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Kærende. Beløbet skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af kendelsen og forrentes efter Renteloven § 8a. Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales.