Dækning af udgifter til smertestillende medicin ved arbejdsskade

To borgere, begge med anerkendte arbejdsskader, søgte om refusion af udgifter til smertestillende medicin. I den første sag (j.nr. 12703-93) havde borgeren pådraget sig ribbensbrud i 1988 med følger af falsk leddannelse og tiltagende smerter. Borgeren søgte dækning for medicin som kodein, saroten, tegretol og pinex. I den anden sag (j.nr. 17410-92) havde borgeren beskadiget arm, hoved og ryg i 1991 efter et fald, hvilket medførte konstante lændesmerter. Borgeren søgte dækning for medicin som kodymagnyl, metadon, dextropropoxifen, anorfin, klyx og laxoberal.

Arbejdsskadestyrelsen afslog begge ansøgninger. Begrundelsen var, at medicinen enten blev anset for at være uden helbredende effekt på skadefølgerne, eller at den ikke var tilskudsberettigende eller receptpligtig. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt der kunne stilles krav om, at smertestillende medicin skulle være receptpligtig eller tilskudsberettiget for at kunne refunderes efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i begge sager. Det blev fastslået, at brug af smertestillende medicin havde været en nødvendig del af behandlingen af arbejdsskadens følger med henblik på at fremme og opnå bedst mulig helbredelse efter skaden.

Principiel afgørelse om medicinudgifter

Ankestyrelsen fandt, at der ikke er hjemmel i Arbejdsskadesikringsloven § 25 til at begrænse betalingen af udgifter til smertestillende medicin til kun at omfatte tilskudsberettiget og receptpligtig medicin.

• Det afgørende er, at medicinen er lægeligt indiceret som led i en nødvendig behandling af arbejdsskadens følger.
• Dækning af udgifter kan alene ydes for de perioder, hvor sagen har været under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.
• Det blev dog bemærket, at lægemidlet Saroten i den første sag ikke var smertestillende og derfor ikke kunne dækkes. Ligeledes var Klyx og Laxoberal i den anden sag afføringsmedicin og dermed ikke dækket.