Højesterets dom: Renter af erstatningskrav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskade

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, havde krav på renter af erstatningskrav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for en specifik periode, og om Nordjysk Stillads Udlejning A/S's ansvarsforsikringsselskab, Tryg Forsikring A/S, var berettiget til at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) endelige afgørelse om erhvervsevnetab, før de skulle betale renter af disse krav.

Sagens Baggrund

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, kom den 8. august 2012 til skade under udførelse af arbejde for Nordjysk Stillads Udlejning A/S. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsens Afgørelser om Erhvervsevnetab

• 24. februar 2014: Arbejdsskadestyrelsen (nu AES) anerkendte ulykken som en arbejdsskade og fastsatte erhvervsevnetabet til 50 procent. Appelindstævnte blev tilkendt 15.118 kr. månedligt i erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra afgørelsesdatoen. Afgørelsen var dog ikke endelig, og styrelsen ville revidere sagen den 1. august 2014.
• 14. december 2017: AES traf en ny afgørelse, der reviderede erhvervsevnetabet med tilbagevirkende kraft:
  • 55 procent fra 1. september 2017.
  • 75 procent fra 12. august 2016 til 31. august 2017.
  • 85 procent fra 8. januar 2016 til 11. august 2016. Som konsekvens heraf blev Appelindstævnte tilkendt 17.874 kr. månedligt i erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra 1. februar 2018. For tidligere perioder blev der tilkendt yderligere beløb.
• 6. december 2019: AES traf en endelig afgørelse om Appelindstævntes erhvervsevnetab, hvor det månedlige beløb fortsatte uændret, og der var ingen ændring af de tidligere afgørelser.

Tvistens Kerne

Tryg Forsikring A/S, som var ansvarsforsikringsselskab for Nordjysk Stillads Udlejning A/S, anerkendte den 13. marts 2014 at være erstatningsansvarlig for ulykken. Tryg betalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til og med den 23. februar 2014 (tidspunktet for den første midlertidige AES-afgørelse).

Tryg afviste dog at betale krav for perioden fra den 24. februar 2014 og frem, med henvisning til, at AES' afgørelse ikke var endelig og kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Fagligt Fælles Forbund fremsatte løbende krav på vegne af Appelindstævnte om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder som differencen mellem den faktiske indtægt og den indtægt, Appelindstævnte ville have haft uden skaden, fratrukket den tilkendte erhvervsevnetabserstatning.

Den 18. januar 2018 fremsendte Fagligt Fælles Forbund reviderede opgørelser for perioden 24. februar 2014 til 31. august 2017, og Tryg betalte beløbet med renter fra den 14. januar 2018 til den 28. februar 2018. Den 16. december 2019 betalte Tryg de fremsatte krav for perioden efter den 31. august 2017 frem til den 31. maj 2018.

Spørgsmålet for Højesteret var herefter, hvornår Appelindstævntes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forfaldt og kunne kræves forrentet.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, hvilket indebærer, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S's ansvarsforsikringsselskab, Tryg Forsikring A/S, ikke var berettiget til at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) endelige afgørelse om erhvervsevnetab, før der skulle betales renter af krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Flertallets Begrundelse (Fire Dommere)

Flertallet fandt, at den ændring af Erstatningsansvarsloven § 2, der blev gennemført i 2011 (lov nr. 610 af 14. juni 2011), betød, at en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab efter Arbejdsskadesikringsloven ikke længere afskar retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. For at undgå dobbelterstatning skal erstatning i henhold til en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetab fradrages i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste for samme periode, jf. Erstatningsansvarsloven § 2, stk. 2.

Det var en forudsætning for lovændringen, at skadelidte fortsat skulle have krav på løbende udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, selv efter en midlertidig afgørelse fra arbejdsskademyndighederne. Det forhold, at forslag om tilbagebetalings- og modregningsregler (Erstatningsansvarsloven § 16 og Arbejdsskadesikringsloven § 29) ikke blev vedtaget i 2011, ændrer ikke ved denne forudsætning.

Skadevolderen (eller dennes forsikringsselskab) havde tilstrækkelige oplysninger til at bedømme erstatningens størrelse, herunder det fradrag, der skulle foretages, allerede ved den midlertidige afgørelse. Muligheden for en senere retroaktiv ændring fra AES' side berettiger ikke til at udskyde betaling eller rentepåløb. Tryg var derfor ikke berettiget til at standse udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra den 24. februar 2014.

Mindretallets Begrundelse (Én Dommer)

Dommer Søren Højgaard Mørup stemte for frifindelse og anførte, at det afgørende var, hvornår det var "givet", jf. Erstatningsansvarsloven § 16, stk. 1, 2. pkt., at Nordjysk Stillads Udlejning skulle betale. Dette krævede tilstrækkelige oplysninger til at bedømme erstatningens størrelse, herunder det fradrag, der skulle foretages i henhold til Erstatningsansvarsloven § 2, stk. 2.

Da AES' afgørelse af 24. februar 2014 om midlertidigt erhvervsevnetab ikke var endelig og senere blev ændret med tilbagevirkende kraft ved afgørelsen af 14. december 2017, var Nordjysk Stillads Udlejning (eller Tryg) først i stand til at bedømme erstatningens størrelse for perioden 24. februar 2014 til 31. august 2017 efter afgørelsen af 14. december 2017. Renterne skulle derfor tidligst påløbe fra den 14. januar 2018.

For perioden efter 31. august 2017 blev den endelige afgørelse truffet den 6. december 2019. Da Tryg betalte de krævede beløb den 16. december 2019, dvs. inden for en måned efter afgørelsen, var der ikke krav på renter for denne periode.

Sagsomkostninger

Højesteret fandt, at hver part skulle bære egne omkostninger for Højesteret, under hensyn til sagens karakter og behovet for afklaring af retsstillingen efter lovændringen i 2011.