Stadfæstelse af dom for videregivelse af fortrolige oplysninger og misbrug af stilling

Sagen omhandler en tidligere ansat i Frederiksberg Kommune, der var tiltalt for at have videregivet fortrolige oplysninger og misbrugt sin stilling.

Baggrund for Sagen

Tiltalte var ansat i Frederiksberg Kommune fra 2007 til 2017, herunder i en specifik afdeling fra ultimo november 2015. Hun udtrykte gentagne gange uenighed med kommunens sagsbehandling, især vedrørende borgere, der blev henvist til ressourceforløb eller fik afslag på førtidspension. Hun mente, at der foregik "ulovligheder" og "sagsmishandling" på grund af økonomiske hensyn, der overskyggede borgernes retssikkerhed.

Videregivelse af Oplysninger

Tiltalte tog ca. 90 sagsakter med hjem fra sit arbejde. Disse sager indeholdt særdeles personfølsomme oplysninger om borgernes diagnoser, psykiske og sociale forhold. Hun var kun direkte involveret i ca. halvdelen af disse sager, men printede og tog også den resterende halvdel med hjem.

Tiltalte videregav disse fortrolige sagsakter til en journalist (Person 1) med det formål at belyse, hvad hun opfattede som kritisabel og ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune. Hun forklarede, at hun havde forsøgt at rejse problemerne internt uden held og følte, det var nødvendigt at afsløre forholdene for offentligheden.

Politiets Ransagning

Den 12. juli 2017 foretog politiet en ransagning på tiltaltes bopæl, hvor alle de omtalte sagsakter blev fundet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af sin tavshedspligt og misbrug af sin stilling. Retten lagde vægt på, at tiltalte som ansat i Frederiksberg Kommune var underlagt tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, jf. Straffeloven § 152, stk. 1 og Straffeloven § 152, stk. 3. Videregivelsen af helbredsmæssige og sociale forhold for 89 borgere til en journalist blev anset for uberettiget. Selvom videregivelsen skete med henblik på at belyse forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse, fandt retten, at hensynet til at få belyst kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede den krænkelse, som borgerne blev udsat for. Dette blev vurderet i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og bestemmelsen i Straffeloven § 152 e, nr. 2 om berettiget varetagelse af almeninteresse. Retten fremhævede, at oplysningerne var særdeles personfølsomme og ikke-anonymiserede, og at tiltalte for ca. halvdelen af sagerne ikke selv havde været involveret i sagsbehandlingen. En anonymiseret videregivelse eller udvælgelse af de mest klare sager kunne have været en mulighed. Tiltalte blev også fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 155 for at have undladt at tilbagelevere sagsakterne og i stedet opbevaret dem på sin bopæl i en længere periode, både for sager hun var involveret i, og sager hun ikke var. Straffen blev anset for passende, idet der blev lagt vægt på antallet af sager, oplysningernes karakter og den lange opbevaringsperiode. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.