Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en tyrkisk kvinde og hendes datter, hvis opholdstilladelser i Danmark blev vurderet som bortfaldet af Udlændingestyrelsen. Kvinden fik oprindeligt opholdstilladelse i 1998 og opnåede tidsubegrænset opholdstilladelse i 2006. Hendes datter, der er født i Danmark i 2008, blev ligeledes meddelt opholdstilladelse via familiesammenføring.
I perioden fra august 2014 til december 2015 var både moderen og datteren registreret som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister (CPR). Baggrunden for det længerevarende ophold i Tyrkiet var moderens ønske om at være sammen med og drage omsorg for sin alvorligt syge ægtefælle. Under sagens behandling blev det oplyst, at datteren tidligere havde fået dispensation fra bortfald i en periode frem til juni 2015.
De centrale juridiske spørgsmål i sagen drejede sig om, hvorvidt de to ansøgere kunne anses for at have opgivet deres bopæl i Danmark i overensstemmelse med Udlændingeloven § 17, stk. 1. Der blev i sagen lagt vægt på kvindens fortsatte tilknytning til sin bolig i Danmark og hyppigheden af hendes besøg i landet under det midlertidige ophold i udlandet.
Udlændingenævnet traf afgørelse om at omgøre Udlændingestyrelsens beslutning, hvorved opholdstilladelserne ikke blev anset for bortfaldet. Nævnet vurderede efter en konkret helhedsvurdering, at ansøgerne ikke kunne antages at have opgivet deres bopæl i Danmark.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende faktorer:
Da bopælen ikke kunne anses for opgivet, fandt Udlændingeloven § 17, stk. 1 om automatisk bortfald ikke anvendelse i denne sag.
To udlændinge har fået frataget deres opholdstilladelser og fået livsvarigt indrejseforbud efter ophold i konfliktzoner og tilknytning til militante miljøer.

Sagen omhandler en iransk statsborger, som er født i Danmark og oprindeligt fik meddelt opholdstilladelse i 2005 som barn af en herboende reference. Efter barnets forældre blev skilt, indgik de en aftale om, at barnet skulle flytte til Iran sammen med sin moder. Barnet udrejste af Danmark i december 2010 og opholdt sig herefter i Iran i knap fire år frem til sagens behandling.
I løbet af barnets ophold i Iran indgik moderen et nyt ægteskab. Ifølge moderens oplysninger ønskede hendes nye ægtefælle ikke, at barnet boede hos dem, og han modsatte sig, at barnet rejste til Danmark på besøgsophold hos sin fader, som det ellers tidligere var sket.
Den herboende fader, der har status som politisk flygtning i Danmark, anførte som led i sagen, at han er afskåret fra at indrejse i Iran for at besøge sit barn. Der blev derfor argumenteret for, at barnets opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, eller alternativt at der skulle meddeles en ny tilladelse under hensyn til barnets tarv og familiens situation.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Udlændingenævnet har justeret praksis for ægtefællesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter fejl i administrationen af opholdskrav. Justeringen sker som følge af EU’s associeringsaftale med Tyrkiet.
De centrale juridiske spørgsmål i sagen vedrører:

Denne sag vedrører en amerikansk statsborger, der er født i Frankrig i 1956, og spørgsmålet om, hvorvidt vedkommendes op...
Læs mere
Sagen omhandler en serbisk statsborger, der har boet i Danmark i en længere årrække, og spørgsmålet om, hvorvidt hans ti...
Læs mere