Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kinesisk statsborger, der søgte om opholdstilladelse i Danmark gennem ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Den herboende ægtefælle, der var 53 år på tidspunktet for sagens behandling, er født i Danmark og har haft dansk indfødsret hele sit liv. Han havde dog opholdt sig i Kina i længere perioder, senest fra 1993 til 2016, før han vendte tilbage til Danmark.
Parret havde forud for deres ansøgning om opholdstilladelse foretaget væsentlige dispositioner for at etablere sig i Danmark:
Det centrale spørgsmål i sagen var anvendelsen af det såkaldte tilknytningskrav i Udlændingeloven § 9, stk. 7. På tidspunktet for ansøgningen indeholdt loven en fritagelsesbestemmelse (den såkaldte 26-årsregel), som betød, at personer, der havde haft dansk indfødsret i mindst 26 år, ikke skulle opfylde kravet om, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til et andet land.
Under sagens behandling skete der imidlertid en væsentlig retlig udvikling:
Udlændingestyrelsen vurderede oprindeligt, at tilknytningskravet ikke var opfyldt, og at fritagelsesreglen ikke kunne finde anvendelse på grund af EMD-dommen, selvom lovændringen endnu ikke var formelt trådt i kraft på tidspunktet for deres første behandling.
Udlændingenævnet omgjorde Udlændingestyrelsens afslag og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på meddelelse af opholdstilladelse.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at sagen som udgangspunkt skulle behandles efter de nye regler i Udlændingeloven § 9, stk. 7, hvor 26-årsreglen er fjernet. Nævnet fandt dog, at der forelå , der talte imod at give afslag på baggrund af tilknytningskravet.
| Vurderingselement | Begrundelse |
|---|---|
| Berettiget forventning | Parret havde på ansøgningstidspunktet en berettiget forventning om fritagelse, da 26-årsreglen direkte fremgik af lovens ordlyd. |
| Økonomiske dispositioner | Parret havde solgt bolig i Kina og købt bolig i Danmark i god tro før lovændringen. |
| Proportionalitet | Det ville være uforholdsmæssigt indgribende at stille tilknytningskravet, når parret havde planlagt deres liv efter den dagældende lovgivning. |
Udlændingenævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgeren og den herboende ægtefælle på tidspunktet for ansøgningen i august 2016 og styrelsens afgørelse i maj 2017 måtte anses for at have haft en berettiget forventning om, at tilknytningskravet ikke ville blive stillet. Dette støttedes af, at de over en længere periode havde planlagt deres flytning til Danmark.
Sagen blev derfor tilbagesendt til Udlændingestyrelsen, som nu skal tage stilling til, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt, idet tilknytningskravet anses for fraveget i denne specifikke sag.
Højesteret fastslår, at treårskravet for ægtefællesammenføring til herboende med midlertidig beskyttelsesstatus ikke strider mod Menneskerettighedskonventionen.

Sagen omhandler en somalisk mand, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin herboende somaliske ægtefælle. Ansøgeren havde forud for sin indrejse i Danmark i maj 2014 opholdt sig i Italien i cirka to år, hvor han var i besiddelse af et italiensk fremmedpas.
Både ansøgeren og den herboende ægtefælle er født og opvokset i Somalia. De mødte hinanden i Somalia i 2010, hvor de stiftede familie og fik børn. Den herboende ægtefælle indrejste først i Danmark i marts 2013 i en alder af 22 år og havde på tidspunktet for sagens behandling haft opholdstilladelse i knap tre år.
Parret taler somali sammen, og begge parter har omfattende familiemæssige relationer i Somalia. Den herboende ægtefælles moder og tre søskende er fortsat bosiddende i Somalia, hvilket ligeledes gør sig gældende for ansøgerens forældre og søskende.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om parret opfyldte tilknytningskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 7. Under sagens forløb blev følgende punkter fremhævet:

Sagen drejer sig om en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammen...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon, der i november 2013 indrejste i Danmark og ansøgte om æ...
Læs mere