Afslag på genoptagelse af skattesag vedrørende lønindkomst og mellemregning med selskab

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse fra 14. januar 2013, der stadfæstede SKATs indkomstforhøjelser for indkomstårene 2007-2009. SKAT havde oprindeligt forhøjet klagerens indkomst med betydelige beløb, da klageren blev anset for daglig leder af et selskab, som samleveren ejede. Forhøjelserne var baseret på ultimosaldoen på en mellemregningskonto og en beregning af negativt privatforbrug.

Landsskatteretten havde i den oprindelige afgørelse nedsat ansættelsen for 2007 med 125.000 kr. vedrørende indbetaling af selskabskapital, men stadfæstede ansættelserne for 2008 og 2009. Afgørelsen byggede på, at klageren ikke havde selvangivet indtægter, trods sin rolle som daglig leder og adgang til selskabets konti, samt at husstandens privatforbrug var negativt uden de ansatte indtægter.

Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse med henvisning til flere fejl og mangler i SKATs afgørelse og Landsskatterettens tidligere kendelse. Argumenterne inkluderede:

Fejl i mellemregningskonto og privatforbrug

• Indkomståret 2007: Klageren anførte fejl vedrørende en bilhandel (VW Transporter) og selskabets køb af maskiner, hvor dokumentation angiveligt ikke var indgået i den oprindelige afgørelse. Desuden blev det anført, at der manglede en privatforbrugsberegning for 2007, hvilket er en forudsætning for skønsmæssig ansættelse af fysiske personer. SKAT havde i forbindelse med en straffesag anerkendt visse fradrag for 2007.
• Indkomståret 2008: Klageren gjorde gældende, at provenu fra salg af et hus og finansiering af en bil via lån ikke korrekt var indregnet i privatforbrugsberegningen. Ligeledes blev det anført, at klageren havde ret til fradrag for befordringsgodtgørelse i henhold til Ligningsloven § 9b, stk. 4, som hverken SKAT eller Landsskatteretten havde forholdt sig til. SKAT havde også her anerkendt visse fradrag i straffesagen.
• Indkomståret 2009: Klageren hævdede at have udlagt betalinger for underentreprise (vedrørende [virksomhed2] ApS), som ikke var godskrevet. Det blev også bestridt, at klageren var den eneste, der havde hævet på selskabets bankkonto, og at SKAT havde taget udgangspunkt i kursværdien af gælden frem for den faktiske gæld i formueopgørelsen. Klageren oplyste, at bogføringsbilag for 2009 var forsvundet hos SKAT.

Manglende overholdelse af fristregler og begrundelse

Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse for 2007 og 2008 var ugyldig, da den var truffet efter udløbet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold (Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005). Det blev anført, at SKAT ikke havde begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt, herunder kravet om grov uagtsomhed og overholdelse af 6-måneders varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren bestred, at der forelå grov uagtsomhed, og anførte, at kundskabstidspunktet for SKAT skulle regnes fra medio marts 2010, hvor SKAT blev opmærksom på klagerens manglende selvangivne indkomst og selskabets store omsætning, hvilket ville gøre varslingen for sen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007-2009. Afgørelsen blev truffet i medfør af Skatteforvaltningsloven § 35g, stk. 1-3.

Landsskatteretten vurderede følgende punkter:

• Mellemregning med selskabet: De af SKAT ansatte lønindtægter var baseret på mellemregningskontoen og dens stigning. Landsskatteretten havde i sin tidligere afgørelse af 14. januar 2013 allerede foretaget en konkret vurdering af fremlagte fakturaer, som ikke blev tillagt vægt. De nu fremlagte oplysninger om manglende bogføring af klagerens betalinger for selskabet vurderes ikke umiddelbart at kunne medføre et væsentligt ændret udfald. De nedslag, der var givet i en fornyet skatteberegning til brug for en straffesag (25.030 kr. i 2007 og 19.864 kr. i 2008), blev anset for relativt små i forhold til de samlede forhøjelser og medførte ikke automatisk genoptagelse, da beviskravene i en straffesag er anderledes.

• Privatforbrug: SKATs opgørelser af privatforbruget for 2008 og 2009 var alene støttende bevis for, at der var grundlag for at foretage forhøjelser af indkomsten, og ikke den primære årsag til ansættelsen. Eventuelle unøjagtigheder i disse opgørelser kunne derfor ikke begrunde en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse.

• Begrundelses- og fristregler: Landsskatteretten havde i sin tidligere afgørelse af 14. januar 2013 allerede vurderet klagerens ugyldighedspåstand i relation til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var opfyldt for ansættelserne i 2007 og 2008, idet ansættelsesændringerne var varslet og afgjort inden for fristerne. SKATs kundskabstidspunkt blev fastsat til den 19. oktober 2010, hvor SKAT modtog selskabets bankkontoudtog, der viste