Landsskatteretten: Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandlede, hvorvidt [virksomhed1] ApS' benyttelse af udenlandsk arbejdskraft skulle anses for lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed. SKAT havde anset forholdet for lønmodtagerforhold og krævede indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2014 og 2015.

SKATs afgørelse var baseret på en række forhold, der ifølge dem kendetegnede et lønmodtagerforhold frem for et entrepriseforhold. Disse omfattede:

• Kontraktforhold: De indgåede kontrakter med de polske arbejdere var enslydende og manglede specifikke oplysninger om arbejdets art, omfang, sted, entreprisesum, samt bestemmelser om ansvar og risiko for fejl og mangler.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabets repræsentant, [person1], havde instruktionsbeføjelsen over for de polske arbejdere, og førte tilsyn med renoverings- og byggearbejdet.
• Materialelevering: Materialer til byggeopgaverne blev leveret af [vir virksomhed1] ApS, ikke af de udenlandske arbejdere.
• Vederlag: Vederlaget dækkede primært arbejdskraft, og betalinger til forskellige polske virksomheder blev overført til én og samme polske bankkonto, tilhørende [person3].

SKAT opgjorde den manglende A-skat og AM-bidrag som følger:

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at der var tale om entrepriseforhold med selvstændige underleverandører. De anførte, at:

• Renovering af fast ejendom normalt sker via underleverandører og entreprisekontrakter, og at der ikke er et skriftlighedskrav for etablering af sådanne forhold.
• Den ledelse og instruktion, der fandt sted, var almindeligt bygherretilsyn, udført af en ekstern rådgiver/arkitekt, og ikke daglig ledelse som i et ansættelsesforhold. Selskabets direktør havde ikke fagligt kendskab til renovering.
• Materialer blev indkøbt på bygherrens regning for at sikre ejendomsret og opnå rabatter, men underleverandørerne definerede materialebehovet og indleverede bestillingerne.
• Underleverandørerne medbragte selv værktøj og maskinel, bar risikoen for det udførte arbejde (herunder mangeludbedring), og havde mulighed for at ansætte medhjælpere samt indgå aftaler med andre kunder.
• Underleverandørerne var momsregistreret i Polen, drev anden virksomhed der, og var registreret i RUT-registeret i Danmark som selvstændige tjenesteydere.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT fastholdt sin afgørelse og afviste selskabets argumenter. De bemærkede, at:

• Der ikke var givet tilsagn om, at sagen ville tage en anden drejning, og at møder med de polske underentreprenører bekræftede, at [virksomhed1] ApS leverede materialer og større maskiner, og at selskabets arkitekt godkendte det færdige arbejde.
• SKAT ikke havde foretaget en nærmere kontrol af de polske underleverandørers virksomhed i Polen, da det ikke blev anset for relevant for vurderingen af ansættelsesforholdet i Danmark.
• De få tilfælde, hvor underleverandører fakturerede for materialer eller maskinleje, ikke ændrede ved det overordnede billede af, at [virksomhed1] ApS afholdt disse udgifter.
• Påstanden om flere eksempler på mangeludbedring på underleverandørens regning ikke var dokumenteret ud over et enkelt tilfælde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet skulle anses for arbejdsgiver for de polske arbejdstagere. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Kildeskatteloven § 2, stk. 1 og Kildeskatteloven § 43, stk. 1, som definerer skattepligt for personligt arbejde i tjenesteforhold og A-indkomst. Pligten til at indeholde foreløbig skat følger af Kildeskatteloven § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligten af Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Retten lagde vægt på følgende kriterier for vurderingen af tjenesteforhold, som beskrevet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven:

• Kontraktforhold: De fremlagte kontrakter var enslydende og manglede typiske entrepriseforholdskarakteristika såsom specifikke arbejdsopgaver, arbejdssted, fast pris, og betingelser for ansvar og risiko ved fejl og mangler.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabets repræsentant, [person1], havde instruktionsbeføjelsen over for de polske arbejdere, hvilket også blev bekræftet af Arbejdstilsynet.
• Materialelevering: Selskabet leverede materialer til byggeopgaverne, hvilket er usædvanligt i et entrepriseforhold, hvor entreprenøren typisk selv afholder udgifter til materialer.
• Logi: Selskabet havde stillet logi til rådighed for arbejderne.
• Betalingspraksis: Betalinger til de polske virksomheder blev overført til én og samme polske bankkonto, uanset at der var angivet forskellige polske virksomheder på fakturaerne, hvilket indikerede, at betalingen dækkede samtlige udenlandske arbejdstagere.

Hæftelsesansvar

Selskabet blev fundet hæftelsesansvarligt for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Landsskatteretten fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed, da der ikke forelå en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar.

Beregning af A-skat og AM-bidrag

SKATs beregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, baseret på de udbetalte vederlag til de polske arbejdere, blev lagt til grund. Da der ikke forelå skattekort for de polske arbejdere, var skatten beregnet med 55 % i henhold til Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

Selskabets anmodning om udstedelse af forskudsopgørelse og skattekort til de berørte personer faldt uden for Landsskatterettens kompetence.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.