Yderligere registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til privat personbefordring

Sagen drejede sig om SKATs krav om yderligere registreringsafgift for en mandskabsvogn, som blev anset for at være anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for dens afgiftsfritagelse.

SKATs vurdering

SKAT konstaterede, at køretøjet, en Mercedes Benz mandskabsvogn, blev anvendt til privat kørsel den 25. maj 2017 (Kr. Himmelfartsdag) kl. 19.03. Køretøjet var indregistreret til en enkeltmandsvirksomhed, og passagererne var ejerens hustru og datter, som ikke var ansat i virksomheden. Hustruen var selvstændig erhvervsdrivende, og datteren udførte ulønnet regnskabsarbejde, men ikke i den pågældende situation. SKAT lagde vægt på tidspunktet for kontrollen (uden for normal arbejdstid) og at fører samt passagerer var iført civilt tøj. SKAT fandt, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, og skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift.

Klagerens argumenter

Klageren bestred SKATs afgørelse og anførte, at kørslen var erhvervsmæssig. Han forklarede, at han var delvist sygemeldt med kognitive funktionsnedsættelser, hvilket krævede hjælp til planlægning og organisering fra hans samlever og datter. De kørte til et byggeprojekt for at aflevere fliselim og planlægge næste dags arbejde. Klageren mente, at tidspunktet var relevant for planlægning, og at hans samlever og datter fungerede som ulønnet personale, der var omfattet af begrebet ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed” ifølge Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1.

SKATs genmæle

SKAT fastholdt sin afgørelse og anførte, at klagerens forklaring til politiet på kontroltidspunktet ikke nævnte levering af materialer eller hans sygdom. SKAT fremhævede, at hverken ægtefællen eller datteren var ansat i virksomheden, og at de derfor ikke kunne befordres i en afgiftsfri mandskabsvogn, som udelukkende må anvendes til transport af virksomhedens mandskab og materiel. Da enkeltmandsvirksomheden ikke havde andre ansatte, fandt SKAT klagerens forklaring om levering af fliselim til andre ansatte ubegrundet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Reglerne for mandskabsvogne, som fremgår af Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, fastslår, at et køretøj er afgiftsfritaget, hvis det er konstrueret og indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer samt til transport af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Privat personbefordring er ikke tilladt.

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs punktafgiftsvejledning E.A.8.1.3.6 præciserer, at ulønnet personale (frivillige) er omfattet af begrebet ”personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed”, forudsat at det er i virksomhedens interesse, at den frivillige transporteres i mandskabsvognen.

Retten fandt, at betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn ikke længere var opfyldt, da klagerens ægtefælle befandt sig i køretøjet. Ægtefællen var ikke ansat i virksomheden og kunne heller ikke anses for at være ulønnet personale (frivillig) i virksomheden i den konkrete situation.

Det blev fastslået, at det ikke havde betydning, hvorvidt kørslen hovedsageligt blev foretaget til en transportopgave, der ville opfylde betingelserne for kørsel, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 2, stk. 1. Da betingelserne for afgiftsfritagelse ikke var opfyldt, skulle der svares afgift efter reglerne i Registreringsafgiftsloven § 4 og Registreringsafgiftsloven § 5e.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.