Landsskatteretten: Beskatning af aktionærlån som udbytte - Ligningslovens § 16 E

Sagen omhandlede beskatning af et såkaldt aktionærlån, som et selskab havde ydet til en nærtstående person til eneanpartshaveren, klagerens far. Selskabets revisor havde i årsrapporten for 2014 angivet, at der var ydet et ulovligt anpartshaverlån, som ikke var forrentet. SKAT anså bruttohævningerne på mellemregningskontoen, der var ført under navnet "Gæld [person1]", for at være skattepligtigt udbytte til klageren i henhold til Ligningsloven § 16 E og Ligningsloven § 16 A, da klagerens far blev anset for nærtstående. SKAT opgjorde de skattepligtige hævninger til 209.577 kr. Klageren bestred beskatningen med den begrundelse, at der ikke var tale om et aktionærlån, da hans far ikke var aktionær, og at beløbene reelt udgjorde en kassebeholdning eller skyldige lønninger, der ikke var korrekt bogført.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte klageren af 209.577 kr. som udbytte for indkomståret 2014.

Retten lagde til grund, at:

• Klageren og selskabet var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 E, stk. 1.
• Enhver postering på mellemregningskontoen, der forøgede et lån til klageren (eller en nærtstående), skulle anses for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 E. Dette gjaldt også indirekte lån til nærtstående, som klagerens far, jf. SKM2018.556.LSR.
• Beskatningen af lånet efter Ligningsloven § 16 E, stk. 1 medførte ikke, at lånet civilretligt blev anset for tilbagebetalt. Krediteringer på mellemregningskontoen, når selskabet havde et tilgodehavende, blev anset for tilbagebetalinger uden betydning for opgørelsen af det skattepligtige lån, jf. SKM2018.23.LSR.
• Det kunne konstateres, at selskabet i perioden fra den 11. august 2014 til den 2. december 2014 havde et tilgodehavende hos klagerens far, hvilket udgjorde bruttohævninger på 209.577 kr.
• Posteringerne på mellemregningskontoen, der var benævnt "Gæld [person1]", tydede på, at udgifterne og udbetalingerne vedrørte klageren privat.
• Selskabets lån til klagerens far blev ikke anset for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som kunne undtages fra beskatning efter Ligningsloven § 16 E, stk. 1, 2. pkt..
• Argumentet om, at mellemregningen udgjorde selskabets kassebeholdning, blev afvist, da kontoen var benævnt "Gæld [person1]", og revisor havde anført, at selskabet ikke førte kassebog.
• Det blev ikke anset for godtgjort, at selskabets bogføring af mellemregningen var fejlagtig eller mangelfuld.

På baggrund heraf blev klageren anset for skattepligtig af lånet på 209.577 kr. i 2014 som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A.