Manglende fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i et deltidslandbrug samt anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Klageren driver en landbrugsvirksomhed med ammekøer og græsproduktion på 14 hektar jord (senere reduceret til 12 hektar og 8 køer). Virksomheden har været drevet som deltidslandbrug sideløbende med lønarbejde.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 112.472 kr. (2013), 65.441 kr. (2014) og 80.073 kr. (2015), da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Som konsekvens heraf blev anvendelse af virksomhedsordningen også afvist. Fradrag for ejendomsskat blev dog godkendt i kapitalindkomsten.

Virksomhedens økonomiske resultater

Virksomheden har historisk set haft en lang række underskudsår. Klagerens selvangivne resultater for perioden 2003-2015 var som følger:

Kun i 2009 var der et positivt resultat. Klageren modtog adviseringer fra SKAT i årene 2012-2014 om de gentagne underskud og spørgsmålet om erhvervsmæssig drift.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at virksomheden opfyldte kravene til erhvervsmæssig drift. Repræsentanten anførte, at landbruget var drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en landbrugsfaglig bedømmelse, og at det tidligere havde givet overskud og forventedes at blive overskudsgivende igen. Det blev fremhævet, at klageren i 2009 pådrog sig en arbejdsskade, som havde påvirket driften negativt, men at en delvis afklaring i 2015 (tildeling af flexjob) havde givet mere ro til at revurdere driften. Der var sket en omlægning med reduceret besætning og jordareal for at forbedre rentabiliteten og reducere omkostninger til maskinstation. Klageren overvejede yderligere reduktioner og nye aktiviteter som fjerkræhold eller kartoffeldyrkning.

Landsskatterettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til indkomsterhvervelse i den personlige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder gælder nettoindkomstprincippet, hvor underskud ikke kan fradrages i anden indkomst.

Erhvervsmæssig virksomhed for deltidslandbrug

Med henvisning til Højesterets dom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364) og Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005 (SKM2005.519.LSR), samt Retten i [by1]s dom af 18. november 2009 (SKM2009.747.BR), er praksis for deltidslandbrug, at underskud kan fratrækkes, hvis driften er sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, tilsigter et rimeligt driftsresultat og har udsigt til at give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger (før renter). For landbrug er der ikke krav om dækning af driftsherreløn og forrentning af investeret kapital.

Landsskatteretten vurderede, at klagerens kvæghold og markdrift udgjorde én samlet virksomhed på grund af den direkte driftsmæssige sammenhæng, jf. SKM2014.112.LSR.

Vurdering af rentabilitet og udsigt til overskud

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2013-2015. Dette blev begrundet med:

• Driften har været underskudsgivende før driftsmæssige afskrivninger i årene 2012-2016 og i næsten alle virksomhedens indkomstår siden 2003, med undtagelse af 2009.
• Klagerens oplysninger om sygdom kunne ikke føre til en anden vurdering af rentabilitetskravet, jf. SKM2007.107.HR og SKM2017.463.BR.
• De foretagne ændringer i driften (reduktion af kvægbeholdning og jordareal) blev ikke anset for en egentlig driftsomlægning, der ville forbedre rentabiliteten væsentligt. Udgifterne til maskinstation var eksempelvis ikke reduceret som forventet.
• Klageren var løbende blevet varslet af SKAT om, at underskudsfradrag ikke ville blive godkendt, men havde alligevel undladt at fremvise regnskaber eller budgetter. Dette medførte en skærpet bevisbyrde, som klageren ikke havde løftet.
• Momsoplysningerne for 2017-2020 indikerede fortsatte underskud, da købsmomsen oversteg salgsmomsen i alle disse år.

På baggrund af det foreliggende grundlag var der ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Konklusion

Da landbruget ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, blev fradrag for underskud i 2013, 2014 og 2015 ikke godkendt, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Som følge heraf kunne virksomhedsordningen heller ikke anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1 modsætningsvis. De godkendte fradrag for ejendomsskatterne blev fastholdt, jf. Ligningsloven § 14, stk. 2 og 3.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.