Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed grundet manglende regnskabsgrundlag

Sagen omhandlede en klage over SKATs forhøjelse af overskuddet i klagerens enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2014. Klageren drev en rengøringsvirksomhed og havde i 2014 en omsætning på 355.856 kr. ifølge selvangivelsen. SKAT konstaterede imidlertid indsætninger på klagerens bankkonto, der ikke kunne afstemmes med det selvangivne, og opgjorde de samlede indtægter til 476.986,60 kr. SKAT forhøjede derfor omsætningen med 121.130 kr.

SKAT havde oprindeligt godkendt driftsudgifter på 29.108 kr. ud af selvangivne 87.075 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse af indkomsten på 57.967 kr. vedrørende udgifter. Dette skyldtes manglende dokumentation i form af købsfakturaer og et fyldestgørende kørselsregnskab. SKAT anså kørsel mellem bopæl og [hospital] for privat, da klageren havde arbejdet der i mere end 60 dage, og ansatte den private andel af bilkørsel til 75 %.

Klageren gjorde gældende, at fire indsætninger på i alt 23.501,60 kr. vedrørte indkomståret 2013 og derfor skulle fratrækkes omsætningen for 2014. Klageren påstod desuden, at det samlede fradrag for driftsudgifter og autodrift skulle forhøjes til 77.145 kr., og at hans arbejdssted ikke var fast, hvorfor kørslen skulle anses for erhvervsmæssig med en privatandel på 25 %. Endelig påstod klageren, at der skulle beregnes et kørselsfradrag for arbejdsrelateret kørsel til [virksomhed2].

I forbindelse med klagesagens behandling fremlagde klageren yderligere dokumentation for driftsudgifter og autodrift. Efter en fornyet gennemgang af bilagene foreslog Skattestyrelsen at godkende yderligere fradrag for driftsudgifter på 20.608 kr. og for autodrift på 3.025 kr. Skattestyrelsen fastholdt dog, at de fire indsætninger ikke var dokumenteret at vedrøre 2013, og at den private andel af kørslen fortsat udgjorde 75 % på grund af manglende kørselsregnskab og bilens anvendelse.

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed fra 179.097 kr. til 155.127 kr. efter en skønsmæssig ansættelse af indkomst og udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, og Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger om formue og ændringer heri, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1. Hvis selvangivelsen ikke er fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter Skattekontrolloven § 5, stk. 3. Bevisbyrden for, at indsætninger stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, påhviler skatteyderen, hvis der konstateres yderligere indtægter af en vis størrelse, jf. SKM 2008.905 H.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring og afstemt kasseregnskab, jf. Skattekontrolloven § 3 og mindstekravsbekendtgørelsen. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiften må ikke være af privat karakter. Bevisbyrden for afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Tilsidesættelse af regnskab

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde indleveret et fyldestgørende regnskab for indkomståret 2014 med underliggende bogføringsmateriale. Der var ikke ført et dagligt kasseregnskab eller foretaget effektive, daglige kasseafstemninger, og der var ikke sket løbende bogføring. Retten fandt det derfor berettiget, at SKAT skønsmæssigt havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst.

Indsætninger

SKAT havde konstateret indsætninger på 476.986,60 kr. på klagerens bankkonto i 2014. Klageren gjorde gældende, at fire af disse indsætninger på i alt 23.501,60 kr. vedrørte 2013. Retten bemærkede, at beløbene var indgået i januar 2014 og benævnt ”Overførsel” uden fakturanummer eller kundenavn. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation (fakturaer, kasserapport, kontospecifikationer) for, at indsætningerne var indtægtsført i 2013. Landsskatteretten fandt derfor, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene henhørte til 2013, og SKATs forhøjelse af indkomsten med 23.501,60 kr. for 2014 blev opretholdt.

Erhvervsmæssig kørsel og privat befordring

Klageren havde ikke fremlagt et kørselsregnskab eller fakturaer, der kunne dokumentere hans kørselsmønster. Da kontrakten med [hospital] viste, at klageren havde arbejdet der i mere end 60 dage i 2013 og fortsatte i 2014, blev arbejdspladsen anset for et fast arbejdssted. Kørsel mellem bopæl og fast arbejdssted anses som udgangspunkt for privat kørsel, medmindre betingelserne i Ligningsloven § 9 C er opfyldt. Kørsel til [virksomhed2] i 30 dage blev dog anset for erhvervsmæssig kørsel efter Ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra a, da det var et midlertidigt arbejdssted.

For privat befordring mellem bopæl og arbejdssted kan fradrag gives for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. arbejdsdag, jf. Ligningsloven § 9 C, stk. 1 og Ligningsloven § 9 C, stk. 2. Da klageren havde 7 km mellem bopæl og arbejdssted (14 km pr. dag), og ikke havde dokumenteret en længere afstand, kunne der ikke gives befordringsfradrag for kørsel til [hospital].

Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

Da klageren ikke havde fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab, og køretøjet var en hvidpladebil, der kunne anvendes privat, fandt retten det berettiget, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig fordeling. Retten tiltrådte, at den erhvervsmæssige andel af kørsel kunne ansættes til 25 %, da klageren ikke havde sandsynliggjort, at SKATs skøn var åbenbart urimeligt.

Driftsudgifter

Klageren havde indsendt yderligere dokumentation for driftsudgifter for første halvdel af 2014. Efter en gennemgang af de indsendte bilag godkendte retten fradrag for øvrige driftsudgifter (rengøringsmidler, markedsføring m.v.) med 45.152 kr. For udgifter til autodrift, hvor der var indsendt dokumentation for samlet 30.353,98 kr., bemærkede retten, at en faktura for reparation i Tyskland på 5.408,69 kr. skulle tillægges 25 % dansk moms, hvilket øgede det samlede beløb til 31.706,15 kr. Virksomheden havde dog ikke fradragsret for tab ved manglende tilbagesøgning af moms for varer købt i et andet EU-land, jf. SKM.2009.181.SKAT. Retten godkendte yderligere et skønsmæssigt fradrag for kørselsudgifter med 25 % svarende til 8.940 kr.

Samlet set ændredes den påklagede afgørelse, således at SKATs forhøjelse af overskud af virksomhed nedsattes fra 179.097 kr. til 155.127 kr.