Landsskatteretten: Fradrag for ejendomsudgifter og virksomhedsordning ved blandet benyttet ejendom

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for ejendomsudgifter og muligheden for at inkludere en blandet benyttet ejendom i virksomhedsordningen for indkomstårene 2013-2015. Klageren driver en vognmandsvirksomhed fra en ejendom, der også fungerer som privat bopæl. Ejendommen er offentligt vurderet som en bebølsesejendom.

SKAT havde nægtet fradrag for ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse og havde udtaget ejendommen af virksomhedsordningen. SKATs begrundelse var, at ejendommen var vurderet som en bebølsesejendom uden en fordeling af ejendomsværdien på erhvervsmæssig og privat del, og derfor ikke kunne indgå i virksomhedsordningen eller give fradrag for de omhandlede udgifter. SKAT fastholdt, at udtagelsen af ejendommen fra virksomhedsordningen kunne ske i 2013, selvom ejendommen havde været uberettiget medregnet i tidligere år.

Klageren gjorde gældende, at ejendommen skulle vurderes som en blandet benyttet ejendom, da over 25 % af værdien kunne henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del. Klageren mente derfor, at de erhvervsmæssige udgifter var fradragsberettigede. Desuden anførte klageren, at hvis ejendommen skulle udtages af virksomhedsordningen, skulle dette være sket i 2009, da den blev medtaget, og ikke i 2013, da dette ville være i strid med forældelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26. Klageren henviste til en mail fra SKAT, der antydede, at ejendommen kunne have været vurderet som blandet benyttet, samt tidligere landsskatteretsafgørelser, der understøttede fradragsret ved åbenlyst forkert vurdering.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at mindst 25 % af ejendommens værdi blev anvendt erhvervsmæssigt, og at vurderingen af ejendommen som bebølse ikke var åbenlyst forkert. Derfor var der ikke fradragsret for ejendomsudgifterne, jf. Ligningsloven § 15 J, stk. 1. Vedrørende virksomhedsordningen fandt retten, at ejendommen ikke opfyldte betingelserne for at indgå i ordningen, da der manglede en vurderingsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig del, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3 og Vurderingsloven § 33, stk. 5. Endelig fastslog retten, at SKAT med rette kunne udtage ejendommen i 2013, da dette var inden for den ordinære genoptagelsesfrist, og at et aktiv kan udtages i et senere år, selvom det uberettiget har været medregnet i tidligere år, jf. SKM2003.413.HR og SKM2018.467.LSR.

Oversigt over klagepunkter og afgørelser

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren ikke kunne fratrække ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse, og at ejendommen ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Retten fandt desuden, at SKAT med rette havde udtaget ejendommen af virksomhedsordningen i indkomståret 2013.

Fradrag for ejendomsudgifter

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne fratrække ejendomsudgifter til forsikring og vedligeholdelse for indkomstårene 2013-2015. Begrundelsen var følgende:

• Ejendommen er vurderet som en bebølsesejendom og er omfattet af begrænsningsreglerne i Ligningsloven § 15 J, stk. 1, som begrænser fradragsretten for ejendomsudgifter.
• Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at mindst 25 % af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervsmæssigt, hvilket er en forudsætning for at anse en ejendom for blandet benyttet i skattemæssig henseende, jf. praksis og Ligningsloven § 15 K, stk. 6.
• Den erhvervsmæssige værdi angivet i regnskabet udgjorde under 25 % i forhold til både den offentlige ejendomsvurdering og den faktiske anskaffelsessum.
• Det var ikke godtgjort, at ejendomsvurderingen var åbenlys forkert, hvilket ellers under visse omstændigheder kan give adgang til fradrag, jf. SKM2017.95.LSR.
• En vejledende mail fra en SKAT-medarbejder, der antydede, at ejendommen kunne have været vurderet som blandet benyttet, kunne ikke føre til et andet resultat, da den ikke skabte en retsbeskyttet forventning.

Virksomhedsordningen (VSO)

Landsskatteretten fandt, at klagerens ejendom ikke opfyldte betingelserne for at kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Dette skyldtes, at der ikke forelå en vurderingsfordeling i henhold til dagældende Vurderingsloven § 33, stk. 5 (eller Vurderingsloven § 33, stk. 8) på den del, der tjente til klagerens private bolig, og den øvrige del af ejendommen. Retten henviste til SKM2009.471.BR, som fastslog, at en ejendom uden en vurderingsfordeling ikke kan indgå i VSO.

Tidspunkt for udtagelse af ejendommen fra VSO

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde hævet ejendommen ud af klagerens virksomhedsordning i indkomståret 2013. Dette var inden for den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Retten henviste til SKM2003.413.HR og SKM2018.467.LSR, som fastslår, at et aktiv kan udtages af virksomhedsordningen i et senere år, selvom det uberettiget har været medregnet i tidligere år, og selvom det første år for uberettiget medregning er forældet. Klageren havde selvangivet aktivet i VSO i 2013, hvilket understøttede SKATs mulighed for at foretage rettelsen i dette indkomstår.