Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Irland, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bonichot
Sagen vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court i Irland i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre (EAW) udstedt af Litauen mod JR, en litauisk statsborger, med henblik på afsoning af en reststraf.
JR blev oprindeligt idømt en fængselsstraf i Norge (et tredjeland) for ulovlig handel med narkotika. Litauen, som er den udstedende medlemsstat, anerkendte og gjorde den norske dom eksigibel i henhold til en bilateral aftale. Efter at JR overtrådte betingelserne for sin prøveløsladelse i Litauen, udstedte de litauiske myndigheder EAW'en for at sikre afsoning af den resterende fængselsstraf. JR, der blev anholdt i Irland, anfægtede sin overgivelse.
High Court ønskede opklaring af to hovedspørgsmål vedrørende Rammeafgørelse 2002/584/RIA (EAW-rammeafgørelsen):
Domstolen fastslog, at Rammeafgørelse 2002/584 finder anvendelse, men understregede samtidig behovet for at sikre grundlæggende rettigheder. Domstolen afviste desuden anvendelsen af den fakultative afslagelsesgrund vedrørende eksterritorialitet i denne specifikke kontekst.
| Spørgsmål | Domstolens afgørelse | Betingelser |
|---|---|---|
| Kan en EAW baseres på en tredjelandsdom, der er anerkendt af en MS? | Ja, hvis den udstedende MS har anerkendt dommen og gjort den eksigibel via en national retsafgørelse. |
| - Straffen skal være mindst fire måneder. - Den udstedende MS skal sikre, at den eftersøgtes grundlæggende rettigheder (Chartret art. 47 og 48) blev iagttaget i tredjelandets retssag. |
| Skal eksterritorialitet (Art. 4(7)(b)) anvendes, hvis lovovertrædelsen er begået i tredjelandet? | Nej, den fakultative afslagelsesgrund finder ikke anvendelse. | Bedømmelsen af, om lovovertrædelsen er begået "uden for den udstedende medlemsstats territorium", skal udelukkende tage hensyn til det strafferetlige kompetencegrundlag, som tredjelandet (Norge) anvendte til at dømme den eftersøgte. |
Domstolen præciserede, at grundlaget for EAW'en i dette tilfælde er de litauiske anerkendelses- og fuldbyrdelsesakter og ikke den oprindelige norske dom. Disse akter opfylder kravene i rammeafgørelsen om, at EAW skal hvile på en eksigibel afgørelse truffet af en judiciel myndighed i en medlemsstat.
Vedrørende det andet spørgsmål fastslog Domstolen, at formålet med artikel 4, nr. 7, litra b) er at forhindre fuldbyrdelse, hvis den udstedende stat anvender en international strafferetlig kompetence, der er mere vidtgående end den fuldbyrdende stats. Da Litauen i det foreliggende tilfælde anerkendte en dom, som Norge afsagde på baggrund af Norges territoriale kompetence, er denne risiko ikke til stede. En afvisning af EAW'en ville desuden true princippet om gensidig anerkendelse og risikoen for straffrihed.
FlygtningenævnetFlygtningenævnet beder EU-Domstolen vurdere, om tidsfrister i Dublin-sager genstartes, når en sag hjemvises til fornyet behandling.
Flygtningenævnet
FlygtningenævnetFlygtningenævnet kræver nu individuelle garantier for ordentlige modtageforhold før overførsel af asylansøgere til Belgien.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at Flygtningenævnet har forelæggelseskompetence og præciserer reglerne for overførselsfrister i Dublin-sager.
