Skattepligt af kontante indsætninger på bankkonto – manglende dokumentation for lån

Sagen omhandler en klager, der i indkomståret 2013 modtog en række indsætninger på sin bankkonto, som SKAT anså for skattepligtig indkomst. Klageren, der er lønmodtager, forklarede, at beløbene stammede fra tilbagebetaling af lån ydet til venner og familie, samt fra transaktioner i forbindelse med køb og videresalg af telefonkort. Han oplyste, at det er kutyme i hans kultur at hjælpe hinanden uden formelle gældsbreve, og at han ofte optog dyre kviklån for at kunne udlåne penge rentefrit til sit netværk.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 358.981 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3. SKAT argumenterede for, at der stilles strenge krav til dokumentation for private låneforhold, herunder lånedokumenter, tilbagebetalings- og rentevilkår, hvilket ikke var til stede. De anførte, at de udokumenterede beløb måtte anses for skattepligtige gaver.

Klagerens argumenter

Klageren bestred SKATs afgørelse og fremførte flere argumenter:

• Manglende dokumentation: Han anerkendte, at der ikke var udarbejdet formelle lånedokumenter, men forklarede, at dette var normalt i hans kulturelle kontekst for mindre lån mellem venner. Han påpegede, at de fleste indsætninger var af mindre størrelse (1.000-5.000 kr.), selvom det samlede beløb var betydeligt.
• Privatforbrug: Klageren fremlagde en privatforbrugsopgørelse for årene 2010-2015, der ifølge ham viste, at husstandens privatforbrug lå på et niveau, der levnede plads til de påståede udlån, og at en forhøjelse af indkomsten ville resultere i et uforholdsmæssigt højt privatforbrug for 2013.
• Straffesagens udfald: Klageren fremhævede, at SKATs straffesagsenhed havde afsluttet sagen uden sanktioner, idet de havde lagt klagerens forklaring om udlån af private, beskattede midler til grund. Han argumenterede for, at dette burde have betydning for skattesagen, da der ikke var tale om skønsmæssige forhøjelser, men konkrete indsætninger.
• Bevisbyrde for gaver: Klageren mente, at da der ikke var tale om nærtstående parter eller et gavemiljø, påhvilede bevisbyrden for, at der var tale om skattepligtige gaver, SKAT, og at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde.

SKAT fastholdt, at den strafferetlige vurdering ikke isoleret set kunne anvendes som bevis i skattesagen på grund af de skærpede beviskrav i strafferetsplejen. De understregede, at der var tale om beskatning af konkrete indsætninger, ikke en skønsmæssig ansættelse baseret på privatforbrug, og at klageren havde bevisbyrden for, at indtægterne var undtaget fra skattepligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte klageren af kontante indsætninger på hans bankkonto. Retten lagde vægt på følgende:

• Skattepligt og bevisbyrde: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede midler eller er undtaget fra beskatning, jf. SKM2011.208H og SKM 2008.905H. Klageren har selvangivelsespligt og skal oplyse om formueændringer og privatforbrug, jf. Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 b, stk. 1.

• Dokumentation for låneforhold: Låneforhold skal kunne dokumenteres, eksempelvis ved lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, jf. SKM2013.363.BR og SKM 2018,571 BR. Klageren har ikke fremlagt objektive kendsgerninger, der kan understøtte hans forklaring om, at indsætningerne stammer fra tilbagebetaling af lån fra venner eller optagelse af lån hos samme. Der er ikke udarbejdet lånedokumenter, og klageren har ingen opgørelse over lånene. Selvom klageren forklarede, at der var tale om mindre beløb, beløb de samlede indsættelser i 2013 sig til 358.981 kr., hvilket er en størrelse, der kræver redegørelse for, at midlerne er beskattede eller skattefrie.

• Privatforbrug: Klagerens oplysning om et højt privatforbrug og en positiv privatforbrugsopgørelse ændrer ikke på vurderingen, da det ikke godtgør, at der er tale om låneforhold, som ikke skal påvirke klagerens skattepligtige indkomst.

• Straffesagens betydning: Det forhold, at straffesagen bortfaldt, ændrer ikke ved skattepligten af beløbene. Dette skyldes, at der gælder andre og skærpede krav til bevisets styrke i straffesager end i skatteansættelsessager, jf. f.eks. SKM 2009, 172 VLR.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de modtagne beløb var undtaget fra beskatning, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.