Sportsforening hæfter for A-skat af godtgørelse til træner grundet manglende kontrol og dokumentation

Sagen omhandler en sportsforening, der havde udbetalt faste månedlige beløb til en cheftræner under betegnelsen "skattefri godtgørelse". Udbetalingerne var specificeret i en aftale som dækning for bl.a. kørselsudgifter. Foreningen fortsatte med at udbetale beløbene, selvom træneren kun fremlagde dokumentation for de første tre måneder af ansættelsen.

SKAT anså udbetalingerne for at være skattepligtig A-indkomst, da betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Dette skyldtes manglende dokumentation, faste månedlige udbetalinger uden efterfølgende regulering, og manglende kontrol fra foreningens side. SKAT pålagde derfor foreningen at indberette beløbene og gjorde den ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Foreningen argumenterede for, at den havde handlet i god tro, og at det var træneren, der havde misligholdt aftalen ved ikke at levere den nødvendige dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at foreningen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sikre sig, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt, og hæftede derfor for den manglende skat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at godtgørelser udbetalt til ansatte som udgangspunkt er A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43. Enhver, der udbetaler A-indkomst, er indeholdelsespligtig i henhold til Kildeskatteloven § 46 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Skattefrihed for godtgørelser forudsætter, at de er omfattet af specifikke undtagelser, som f.eks. i Ligningsloven § 9, stk. 4. For foreninger gælder særlige regler i Ligningsloven § 7M for udbetalinger til ulønnede medhjælpere. En betingelse for skattefrihed er dog, at foreningen fører kontrol med, at udbetalingerne dækker reelle udgifter og overholder fastsatte satser. Ifølge Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse kræves der specifik dokumentation for kørsel, herunder formål, dato, rute og antal kilometer.

I den konkrete sag havde foreningen udbetalt faste månedlige beløb på 16.364 kr. til træneren. Der blev kun fremlagt kørselsafregninger for de første tre måneder, og foreningen havde ikke kontrolleret disse. Foreningen fortsatte udbetalingerne, selvom der manglede den nødvendige dokumentation for kørsel og andre udgifter.

Landsskatteretten fandt, at da udbetalingerne skete uden behørig dokumentation og kontrol, burde det have stået foreningen klart, at godtgørelserne ikke kunne udbetales skattefrit. Beløbene skulle derfor behandles som skattepligtig A-indkomst. Det faktum, at foreningen ikke var arbejdsgiverregistreret, ændrede ikke på dens forpligtelser til at indeholde skat og indberette indkomsten jf. Skattekontrolloven § 7 og § 7A.

Retten konkluderede, at foreningen ved fuldstændigt at tilsidesætte sine kontrolforpligtelser havde udvist forsømmelighed. Derfor hæfter foreningen for den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.