Højesteret: Pålæggelse af flere parkeringsafgifter for samme parkering

Denne sag omhandler spørgsmålet, hvorvidt Tårnby Kommune var berettiget til at pålægge tre parkeringsafgifter for en enkelt, længerevarende parkeringsforseelse. Sagen blev anket til Højesteret efter afgørelser i Fogedretten i Lyngby og Østre Landsret.

Sagens parter

• Kærende: Tårnby Kommune (repræsenteret af advokat René Offersen)
• Indkærede: Forenede Danske Motorejere som mandatar for Klager 1 (repræsenteret af advokat Lennart Fogh)

Sagens baggrund

Klager 1 parkerede sin bil i en tidsbegrænset parkeringszone i Kastrup Syd i perioden fra den 14. til den 19. september 2011. Parkeringen overskred den tilladte tidsbegrænsning, og Tårnby Kommune pålagde Klager 1 tre separate parkeringsafgifter for denne periode.

Tidligere instanser

Sagen blev først behandlet i Fogedretten i Lyngby, som afsagde kendelse den 6. december 2012. Denne kendelse blev anket til Østre Landsret, der afsagde kendelse den 24. juni 2013. Begge instanser fandt, at der ikke var hjemmel til at pålægge flere afgifter for den samme, fortsatte overtrædelse.

Anbringender fra Tårnby Kommune

Tårnby Kommune anførte, at Færdselsloven § 93 og Færdselsloven § 121, stk. 1, nr. 8, samt de udstedte bekendtgørelser, gav hjemmel til at opkræve de tre parkeringsafgifter. Kommunen argumenterede for, at Klager 1's parkering udgjorde flere selvstændige forseelser på grund af de særlige tidsbegrænsninger i parkeringszonen, og at afgørelsen var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og en langvarig administrativ praksis. De henviste til, at en fortsat parkering ud over fristen udgør en ny overtrædelse, og at det var irrelevant, om Klager 1 var bekendt med restriktionerne, da skiltning var opsat.

Anbringender fra Forenede Danske Motorejere

Forenede Danske Motorejere anførte på vegne af Klager 1, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i færdselsloven eller tilhørende bestemmelser til at pålægge mere end én parkeringsafgift for den samme forseelse. De henviste til Østre Landsrets dom i UfR 2013.30, som fastslår princippet om, at man ikke kan straffes mere end én gang for det samme forhold. De argumenterede for, at pålæggelse af straf kræver klar lovhjemmel, jf. Straffeloven § 1 og artikel 7, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retsgrundlag og ny lovgivning

Sagen blev behandlet på baggrund af de dagældende regler i færdselsloven. Det blev dog bemærket, at der ved lov nr. 169 af 26. februar 2014 (med virkning fra 1. marts 2014) var indført nye regler om parkering, herunder en ny bestemmelse i Færdselsloven § 121, stk. 6, som begrænser antallet af parkeringsafgifter til én pr. døgn og højst tre afgifter for samme overtrædelse. Denne nye lovgivning var ikke gældende for den konkrete sag, men blev nævnt som baggrund for den fremtidige retstilstand.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og fandt, at Tårnby Kommune ikke havde hjemmel til at pålægge mere end én parkeringsafgift for den pågældende, længerevarende parkering.

Højesterets vurdering

Højesteret fastslog, at Klager 1's parkering den 14. september 2011, hvor parkeringsskiven var indstillet til kl. 10.00, indebar en overtrædelse af vilkårene for tidsbegrænset parkering, da bilen skulle have været fjernet senest kl. 12.00. Den første afgift blev derfor pålagt med rette. Højesteret fandt imidlertid, at Klager 1's fortsatte undladelse af at fjerne bilen i de efterfølgende dage ikke kunne anses for at udgøre nye overtrædelser. I stedet blev det betragtet som den samme overtrædelse, der blot fik en længere tidsmæssig udstrækning. Det forhold, at der var fri parkering mellem kl. 21.00 og kl. 06.00, ændrede ikke på denne vurdering, da det ikke medførte, at den fortsatte parkering udgjorde flere separate overtrædelser.

Afgørelse

Højesteret tiltrådte derfor, at der efter de dagældende regler ikke var fornøden hjemmel til at pålægge mere end én parkeringsafgift for den pågældende parkering. Landsrettens kendelse blev stadfæstet.

Sagsomkostninger: Tårnby Kommune blev pålagt at betale 7.500 kr. i sagsomkostninger til Forenede Danske Motorejere som mandatar for Klager 1. Beløbet skal betales inden 14 dage fra kendelsens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.